Detox Din Hjerne

Informações:

Synopsis

Detox Din Hjerne er programmet der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed. I hvert afsnit vil Morten Elsøe (cand. scient.) og Anne Gaardmand (PBES) punktere myter om ernæring, træning og vægttab. Myter, der - når man tror på dem - står i vejen for sund adfærd. Derfor er det på tide at få renset ud i disse toksiske usandheder, der står i vejen for både sundhed og livskvalitet.

Episodes

  • #7 Hvordan giver vi børn et sundt forhold til mad?

    30/06/2017 Duration: 52min

    Hvordan giver vi børn et sundt forhold til mad? Det er temaet i denne episode af Detox din hjerne, hvor Anne Gaardmand giver gode råd til, hvordan man øger interessen for grøntsager og sænker interessen for slik. Vi tager også et kig på en ny videnskabelig artikel om, hvordan man får børn til at spise sundt.

  • #6 Kropsaccept, selvværd og sociale medier

    26/05/2017 Duration: 01h07min

    Behovet for at leve op til alle kravene om sundhed, udseende og meget andet, bunder i én ting: behovet om udefrakommende accept. Det behov har man ikke hvis man tror på, at man er noget værd - selvom man ikke er "perfekt". Det mener i hvert fald Katrine Gisiger, der arbejder med kognitiv kostvejledning og bruger sin instagram-profil til noget, der er meget langt fra de typiske glansbilleder.

  • #5 Myter om træning

    26/05/2017 Duration: 01h05min

    Myter om træning kan - ligesom myter om mad - stå i vejen for sundheden. Ved at forvirre eller skræmme, medfører de handlingslammelse og inaktivitet. I dette afsnit har jeg derfor besøg af forfatter og personlig træner, Jacob Beermann, hvor vi i fællesskab punkterer de 6 største træningsmyter.

  • #4 Uopmærksom spisning

    18/04/2017 Duration: 01h02min

    Vores spiseadfærd er i høj grad en automatrespons på vores omgivelser. Udover at være drevet af vaner, påvirkes den af vores fysiske, psykiske og sociale miljø, der driver os til at indtage flere kalorier end vi har behov for. Lær mere om dette - og forstå hvorfor fedmeepidemien er samfundets skyld, samt hvordan du kan blive bedre til at navigere i et fedmefremmende samfund - i dette afsnit af Detox Din Hjerne.

  • #3 Ortoreksi

    16/03/2017 Duration: 46min

    I dag skal det handle om ortoreksi. Jeg har Anne Skjærbæk i studiet til at fortælle både om sin egen ortorektiske madhistorie og om, at hun i dag arbejder med at hjælpe andre fri af madens magt.

  • #2 Restriktiv spisning

    27/02/2017 Duration: 46min

    I denne episode, taler Anne Gaardmand og jeg om, hvordan mange bliver fanget i et forbudsfængsel, hvor regler om mad og spisning står i vejen for sundhed.

  • #1 Myter om kulhydrater

    26/01/2017 Duration: 37min

    [OBS! Dette og de næste par afsnit er optaget uden god mikrofon. Lyden bliver markant bedre i de senere afsnit.] 90'ernes fedtforskrækkelse er i dag erstattet af en udpræget frygt for kulhydrater. Folk frygter hvidt brød, pasta, ris, frugt, kartofler og kage som aldrig før, fordi bøger og blogs maler skræmmebilleder. Men er kulhydrater virkelig roden til alt ondt? Eller er du blevet misinformeret?

page 4 from 4