Rushys Roulette - Sammendrag

Informações:

Synopsis

Ugens Rushys Roulette kogt ned til en enkelt time. Tiden for de store ideologiske politikker er passé. Nu står kampen om de kulturelle identiteter. Med sin danske opvækst og sine pakistansk/muslimske rødder står Rushy Rashid i lige netop det minefelt. Hver uge sætter hun sig bag mikrofonen og tager debatten, lige der hvor brudfladerne mødes og værdierne for alvor støder sammen.Udsendelser sendt efter 9. juni 2016, findes under "Rushys Roulette".

Episodes

  • Exit-programmer for bandemedlemmer & mennesker på tålt ophold

    13/12/2018 Duration: 55min

    Vi har nu i over en uge diskuteret de 75 mennesker der pt er på tålt ophold i Danmark. En af de få navngivne personer, der fremhæves er, Danny Abdallah, som har været på tålt ophold i mange år. Han har lige fået en dom mere på 12 år for voldtægt og anden grov kriminalitet. Han personificerer hele gruppen. Men er det rimeligt? Er resten af de 74 personer lige så hårdkogte forbrydere? Det ved Erbil Kaya, han er forsvarsadvokat for flere af de dømte på tålt ophold. Han mener, at vi skal stoppe med at dæmonisere disse mennesker. Enten skal vi sætte dem i fængsel og smide nøglen væk og lukke øjnene for konventionerne, eller også skal vi behandle dem som andre fanger, der på et tidspunkt har udsigt til at komme ud og blive resocialiseret. Hvad siger dagens panel: Mikkel Andersson, forfatter og debattør - Safia Aoude, jurist og John Jørgensen, handikaphjælper - til Erbil Kayas melding? Hvad stiller vi op som samfund med mennesker, som ikke har noget at miste? Og for hvem en fængselsstraf er at betragte som en belønn

  • Finansloven og Ghettolisten

    06/12/2018 Duration: 55min

    Stemningen var høj blandt regeringspartierne og DF, da de fik finansloven i hus i fredags. Vi dykker ned i elementer som: “den øde ø for folk på tålt ophold, sænkning af integrationsydelsen og loft over familiesammenføringer”. Derudover tager vi et nærmere kig på meningen bag ghettolisten. Vi diskuterer: hvad er det egentlig man forsøger at fikse med Ghettolisten? Og hvad kan de nye kriterier bruges til? Er ghettolisten i højere grad med til at stigmatisere end til at hjælpe?

  • Har vi som samfund et reelt alternativ til bandelivet? Samt SFs...

    29/11/2018 Duration: 54min

    87 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandekonflikterne. 4 personer mistede livet, mens 64 blev såret som følge af skud eller knivstik. 439 personer er bag tremmer for bandekriminalitet viser statistikken fra 2017 fra justitsministeriet. Politikerne har svaret igen med hårdt mod hårdt: 3 bandepakker og 2 ungepakker, dobbeltstraffe og særlove, der rammer i bestemte områder. Pædagog Birger Mosholt har i 40 år arbejdet med unge på kant med loven. Ifølge ham går politikerne helt galt i byen med deres tiltag. 99 % af de unge føler sig uønskede. Hvorfor er der ikke mere fokus på det? Sammen med dagens panel: Anahita Malakians, selvstændig ft-kandidat (V), Abir Kalemji, læge og Holger K. Nielsen, integrationsordfører (SF), diskuterer vi: Skal vi sætte ind langt tidligere? Hvordan kan vi som samfund samle disse unge op uden at sætte hårdt mod hårdt? Hvad er vores alternativ til bandelivet? Hvornår stopper forældrenes ansvar og hvornår tager samfundet over for at forhindre, at de unge lokkes

  • Mordet på Nedim Yasar, og Udvisnings-dom til bandelederen Shuaib Khan

    22/11/2018 Duration: 55min

    Mandag aften blev radiovært på Radio24syv og tidl. bandemedlem Nedim Yasar myrdet i Københavns Nordvestkvarter efter en reception for sin nye bog ”Rødder - en gangsters udvej”. Hvad kan vi sige om gerningsmandens motiv og baggrund ud fra de foreløbigt sparsomme oplysninger? Blev Nedim offer for indvandrerbandernes selvjustits? Er mordet ”uendeligt meningsløst”, sådan som justitsminister Søren Pape Poulsen straks erklærede på Twitter? Og hvad skal der til for at undgå ”svenske tilstande”? Dagens panel er: Mattias Tesfaye, (S) Marie Krarup (DF) og Fatma Øktem (V). Den pakistanske statsborger Shuaib Khan blev i går udvist fra Danmark i seks år af Højesteret for at true en betjent. Panelet diskuterer, hvad vi skal mene om denne afgørelse: Afspejler den en ny stramning – eller lytter dommerne bare mere til den folkelige stemning. Shuaib Khans advokat, Michael Juul Eriksen, mener ifølge Politiken aldrig at have oplevet, at politiet og anklagemyndigheden er gået så langt og har efterforsket så intenst for at få smi

  • Danmark ud af konventionerne, og Enhedslistens visioner for den bedste...

    15/11/2018 Duration: 55min

    Vi skal melde os ud af konventionerne, indføre totalt stop for spontan-asyl og familiesammenføringer, hvis vi skal rette op på det eksperiment, som blev sat i gang for 35 år siden, da Danmark åbnede op for fremmedarbejderne i 70’erne. Det er konklusionen i en ny bog som bl.a. debattør Niels Jespersen, er medforfatter til. Rosa Lund, MF (Ø) og Gitte Seeberg, Dir. i Autobranchen og debattør er dagens panel og diskuterer bogens analyse. Det er blevet Enhedslistens tur til at fortælle om deres vision for at sikre den bedste integration af fremmede i Danmark. Dagens oplæg kommer fra retsordfører Rosa Lund.

  • Massiv kritik af Ungepakke 2 og LA’s visioner på flygtninge- og...

    01/11/2018 Duration: 55min

    Søren Pape har fremlagt en ny omfattende lovpakke, som skal få antallet af ungdomskriminelle ned, men allerede inden forslaget har nået folketingssalen, er kritikken væltet ind. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, at forslaget om et ungenævn vil sikre, at børn i højere grad end i dag mærker, at kriminalitet har konsekvenser. Kritikkerne mener at det har karakter af et strafferetligt system. Søren Pape Poulsen forklarer tankerne bag forslaget. I efterårets runde med integrationsordførere er vi kommet til Liberal Alliance. Integrationsordfører Joachim B. Olsen får derfor muligheden for at fortælle om Liberal Alliances ideer og visioner på flygtninge- og indvandrerområdet. Ifølge Liberal Alliance er flygtninge de-facto indvandrere, og den udvikling skal vendes. Hele dialogen mellem flygtninge og myndigheder skal være gennemsyret af, at man skal tilbage til sit hjemland. Sammen med dagens panel diskuterer vi Joachims forslag og hans og LA's bud på, hvordan de har tænkt sig at gennemføre de forsk

  • Udlændingeloven, og Radikales visioner for at sikre den bedste integration af...

    25/10/2018 Duration: 55min

    Bertel Haarder, MF (V) og Ali Aminali Folketings- og EP kandidat for Konservative er dagens panel.I 2016 blev udlændingeloven ændret med henblik på at modvirke genopdragelsesrejser. Loven blev fremsat og haste-vedtaget på blot 2 dage. I sidste uge gik det ud over 13-årige, thailandske Mint, da hun blev udvist fra Danmark, fordi hun blev vurderet til ikke at være ‘integrerbar’. Allerede i 2016 var der voldsom kritik af loven fra både oppositionen og flere NGO’ere blandt andet chefjurist Claus Juul, Amnesty International. Han er gæst.Leif Larsen, er selvstændig. Han ville ikke risikere, at hans filippinske kone skulle stå i samme situation som Mint og hendes familie. Derfor valgte han at flytte til Flensborg for at undgå den danske lovgivning. I stedet hjælper han nu andre, der kan risikere at skulle sende deres børn eller ægtefæller ud af landet, fordi de vurderes til at ikke at være integrerbare i Danmark. Vi diskuterer: Det er nemt for et flertal at haste en lov igennem, men hvad skal der til for at omgøre s

  • Tredjegenerationsindvandrere og ytringsfrihed

    18/10/2018 Duration: 55min

    Når Danmarks Statistik skal gøre os klogere på forhold om indvandringen bruges kategorier som: etniske danskere, indvandrere og efterkommere. Men nu vil S og DF gerne udvide med endnu en kategori: “3. generationsindvandrere”. Vi diskuterer: Vil det have en stigmatiserende effekt, hvis endnu en generation af efterkommere skal kategoriseres? Eller er det et rigtig godt værktøj til at kvalificere politikernes integrationsindsats, så den rammer den rigtige målgruppe? Anne Mette Lauritzen, kandidatstuderende i filosofi og forfatter til bogen "Dit opslag er blevet slettet” er gæst. Hun mener at, vores ytringsfrihed er truet af censur, når de store mediegiganter sletter opslag på de sociale medier. Og når debatten ikke kan være fri, dannes ekkokamre og dermed sker der en forvridning af offentligheden.

  • "Fake News" hos nye borgerlige, og "drop kristendomsundervisning i folkeskolen"

    11/10/2018 Duration: 55min

    Partiet Ny Borgerlige vil helt vildt gerne i folketinget ved næste valg. De prøver derfor at skabe så meget opmærksomhed som muligt. Det gør de ved at sprede fake news og komme med opsigtsvækkende kommentarer om muslimer. Så i dag diskuterer vi hvor grænsen går for vores demokratiske tolerance, og hvilket ansvar der hviler på folk, der bejler til en plads i folketinget. I folkeskolen står kristendomsundervisning på skemaet og debattør Ahmad Mahmoud skriver derfor i et indlæg at kristendomsundervisningen skal fjernes, og der i stedet skal fokuseres på religionshistorie og religionskritik. Hvorfor fastholder vi at det hedder kristendomsundervisning i stedet for religionshistorie? I panelet har vi Amer Ramzan som er partner i Promentum, Ida Auken som er medlem af folketinget i partiet (R) og Halime Oguz der er folketingskandidat (SF).

  • Fiskerlussing til DF og tørklædeforbud som krav for regeringsmagten

    04/10/2018 Duration: 55min

    John Jørgensen "Fisker-John" er gået viralt for første gang i sit liv i en video, hvor han langer ud efter DF og deres outdoor-kampagne:“Hvis I kommer til Struer og fyrer sådan noget pis af, så risikerer I at ryge ind i en “fiskerlussing”, lyder det på vestjysk i videoen, der er set af 1,3 millioner. Johns børns mor kommer fra Bhurundi, der er et muslimsk land, og deres datter på 12 år går med tørklæde. Han mener ikke tørklædet er udansk eller at DF kan tage patent på danskhed. Peter Skaarup, gruppefmd., DF og "Fiskerjohn" mødes i Rushy Roulette til debat. Netop forbud mod tørklæder er bl.a. prisen, som DF har tænkt sig at kræve for at indgå i en regering, hvad enten det bliver med V eller S.

  • Moderne versionering af Oehlenschlägers "Aladdin", samt besøg af Souad Taha...

    27/09/2018 Duration: 54min

    Vi får besøg af Souad Taha og hendes søn TV-journalist Abdel Aziz Mahmoud. Sammen har de skrevet en bog om de svære samtaler, man aldrig får taget som barn og forældre. Bl. a fortæller de om det dilemma, det var for familien, at deres offentligt kendte søn, valgte at stå frem med sin homoseksualitet. Vi diskuterer: Hvor "etnisk" er det dillemma, som familien står med? Hvor længe skal vi blive ved med at gå op mod social kontrol og sladder i de etniske miljøer? Hvilken pris har familien betalt for at invitere danskerne indenfor i hjemmet på Lærkevej? Og hvor ærligt er det billede, vi dermed får? At der er plads til hån, spot og latterliggørelse er en vigtig del af den danske kultur. At behandle folk respektfuldt og behandle folk godt er også dansk kultur. Hvordan finder vi den omgangsform, der favner begge elementer? Den værdidebat gennemsyrer diskussionen om håndtryk og udklædnings- og temafester. Og det kommer nu også til udtryk på scenen i teaterdirektør og instruktør Christian Lollikes nye stykke

  • Mangel på arbejdskraft, og begrænsning af religionsfriheden

    20/09/2018 Duration: 54min

    Det er gang i det økonomiske opsving i Danmark. Og hvis vi skal fastholde den udvikling og vækst, mangler der 45.000 mennesker på arbejdsmarkedet, ifølge Dansk Industri. Derfor efterlyser de, at det skal blive nemmere for arbejdsgivere at tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Men den hårde integrationsdebat spænder ben for, at politikerne åbner op for udenlandsk arbejdskraft. Derfor lyder appellen fra DI, at vi skal adskille integrationsdebatten fra den udenlandske arbejdskraft. Steen Nielsen, underdirektør i DI er med os og uddyber denne appel. Vi har også Torben Møller Hansen, dir. Foreningen Nydansker med os, og sammen med panelet diskuterer vi: Hvorfor skal vi adskille debatten om integration og udenlandsk arbejdskraft? Hver fjerde dansker mener, at troende religiøse muslimer ikke er berettiget til at blive danske statsborgere, ifølge en undersøgelse i BT. Det betyder rent faktisk, at man går ind for at begrænse religionsfriheden, som den er angivet i § 67 i Danmarks Riges Grundlov. Vi diskuterer farerene

  • Mikael Jalving om det svenske valg, og besøg hos foreningen Fakti

    13/09/2018 Duration: 54min

    Mikael Jalving er værtsafløser i 1. time hvor det skal handle om det svenske valg. Panelet består af den svenske journalist og forfatter Ingrid Carlqvist, Niels Ivar Larsen, journalist ved dagbladet Informations udlandsredaktion og Karsten Skjalm, tidligere forsker ved bl.a. Aarhus Universitet med speciale i international politik. Senere er Rushy på besøg hos foreningen Fakti på ydre Nørrebro, der har succes med at nå ind til og hjælpe nogle af de allermest isolerede og nogle gange voldsramte kvinder, som ellers ikke kommer ud eller taler med andre en deres nærmeste familie.

  • "Dubai model" for indvandring, og "Danske tilstande" i det svenske valg

    06/09/2018 Duration: 55min

    Strategiudvikler Joachim Nielsen er træt af den danske integrationsmodel. Efter en tur i Dubai er han blevet inspireret af den emiratiske måde at integrere fremmede på. Det går blandt andet ud på at hvis ikke vil arbejde, kan du ikke overleve. Statsborgerskab er kun for de indfødte, alle andre må nøjes med 99 års opholdstilladelse. Og er du kriminel, ryger du simpelthen ud. Sammen med dagens panel: Sabah Abid, cand. scient. adm. (S) og Niels Jespersen, blogger og cand. mag. historie diskuterer vi: Er der noget i Dubai-modellen vi kan bruge? På søndag går svenskerne til valg, men forfatter Carsten Jensen nøjes ikke med følge med på sidelinjen. Han har i flere kronikker i Dagens Nyheter advaret svenskerne mod “danske tilstande”, hvis svenskerne lader Sverigesdemokraterne komme til magten. Den advarsel har de ikke fået i Hvidovre. Her har den socialdemokratiske borgmester Helle Adelborg konstitueret sig med viceborgmester Mikkel Dencker fra DF. Et samarbejde der er blevet betegnet som “miraklet i Hvidovre”. Samm

  • Modborgerskab og medborgerskab, Sverige: De gode viljers land

    30/08/2018 Duration: 55min

    S er enig i de seneste forslag fra DF til stramninger på udlændingeområdet. Matias Tesfaye, integrationsordfører (S) er med i panelet og forklarer hvorfor. De andre panelgæster er Garbi Schmidt, professor og forfatter samt Mikkel Anderson, debattør og journalist.“Omar og de andre vrede unge mænd og mod-borgerskab” er titlen på en ny bog af journalist og forfatter Aydin Soei. I den går han tæt på de unge mænd i ghettoerne, som har været med til at diktere retspolitikken, udlændingepolitikken og den offentlige mening i vores land de sidste par år. Aydin Soei fortæller om bogens hovedpointer. Vi diskuterer: Hvad er modborgerskab og hvordan får vi vendt modborgerskab til medborgerskab? Hvilken påvirkning har de mange hårdt-mod-hårdt-tiltag fra de skiftende regeringer og kunne man gå andre veje? Der skal være valg i Sverige d. 9. September. Vi får besøg af den svenske lektor i sociologi, Göran Adamson, som også er bogaktuel. Hans bog “De gode viljers land” er lige udkommet på dansk og her gør han op med den svensk

  • Håndtryk, og genopdragelsesrejser

    23/08/2018 Duration: 52min

    K, DF og S er enige om, at hvis man ikke vil give et håndtryk til det modsatte køn, så skal man ikke kunne få dansk statsborgerskab. Forslaget kommer i kølvandet på en sag fra Schweiz, hvor et ægtepar har fået afslag på statsborgerskab, fordi ansøgerne ikke ville give hånd til myndighedspersonen ved ansøgningssamtalen. I Sverige derimod har en kvinde fået tilkendt erstatning, fordi hun blev diskrimineret af en arbejdsgiver, som afbrød jobsamtalen, fordi kvinden ikke vil give hånd. Journalist og forfatter Pia Fris Laneth giver os viden om håndtrykkets kulturelle betydning, som Emma Gad ser det. Panelet diskuterer den religiøse betydning. Vi taler også med Anita Johnson, leder af RED Safehouse en status over, hvordan sommerferie-perioden er gået i forhold til unge, der har bedt om krisehjælp i forbindelse med genopdragelsesrejser og frygten for tvangsægteskaber. Dagens panel: Safia Aoude, jurist og Anahita Malakians, selvstændig, medl. (V).

  • Indvandrerpiger brager ind på de videregående uddannelser, og hjælp til...

    16/08/2018 Duration: 55min

    Panelet består af: Marie Høgh, præst, Bushra Yasmin Hanif, Cand. Ling. Merc og Yasser Ghanbari, studerende. De skal debatteren følgende emner:Indvandrerpiger brager ind på de videregående uddannelser og har på 20 år indhentet de etnisk danske kvinder, Torben Tranæs, forskningsdirektør for VIVE er med og fortæller om pigernes status og hvorfor det ikke er politikerne, der kan tage æren for denne succes. Den bedste hjælp til traumatiserede familier? Den 23-årige Yasser Ghanbarri voksede op med forældre, der var så traumatiserede, at de ikke magtede forældrerollen. Og slet ikke rollen som forældre i Danmark. For ham betød det en opvækst med vold og fysisk afstraffelse, der først endte, da myndighederne greb ind og fik ham fjernet fra hjemmet. Yasser fortæller om sin historie. Sherin Khankan, leder Exitcirklen er også gæst.

  • Debat om identitet, multikulturalisme, og hvordan højrefløjen opruster sig...

    09/08/2018 Duration: 55min

    Vi tager hul på efterårssæsonen i Rushys Roulette med en debat om identitet, multikulturalisme, demokratiets fremtid og ikke mindst, hvordan højrefløjen opruster sig mod fremtidige migrant-strømme... I første time fortæller dansk-iranske studerende Jens Philip Yazdani, hvorfor han er begyndt at tvivle på den danske del af sin identitet, mens skuespiller Shahbaz Sarwar mener, at det handler om at skabe sin egen identitet frem for at forholde sig til andres syn på en. Antallet af Københavnere med udenlandsk baggrund er steget fra 14% til 21 % på 20 år viser en ny undersøgelse. Sammen med Kbh’s overborgmester, Frank Jensen diskuterer vi: Har multikulturalismen i København en grænse? Og hvor skal den gå? Den nationalkonservative gruppe kaldet Generations Identitær inviterer til en sommerlejr for deres medlemmer fra hele Europa, hvor flere danske medlemmer af GI også deltager. Her skal de bl.a. lære selvforsvar og hvordan de skal forholde sig i forbindelse med masseanholdelser. Vi diskuterer: Har vi stirret os så

  • Tyrkisk valg, og "kunstig" mødom

    28/06/2018 Duration: 55min

    Recep Tayyip Erdogan kan nu igen kalde sig præsident for Tyrkiet de næste fem år efter sejren ved det tyrkiske valg i søndags. 55 % af herboende dansk-tyrkere valgte også at sætte deres kryds ved Erdogan. Vi diskuterer: Er det et udtryk for mislykket integration, at over halvdelen af tyrkerne i Danmark støtter en diktatorisk præsident i deres hjemland? Er det søstersolidaritet eller en fastholdelse af kvindeundertrykkelse at hjælpe desperate unge piger til steder, der laver en kunstig mødom? Det dilemma er et vilkår for gynækolog Negin Jaafer, når hun tager på arbejde på Odense Universitets hospital. Vi lytter til Negins oplevelser og tanker om bl.a. den manglende forståelse for pigernes kulturelle baggrund hun møder i sundhedsvæsenet.

  • Rushys Roulette - sammendrag 23-06-2018

    23/06/2018 Duration: 55min

    Sammendrag af særudsendelse fra Folkemødet - Burka happening, Friskoleelever prøver tørklæder, hvor skal liberale unge sætte kryds? Og VM i fodbold.

page 3 from 5