Rushys Roulette - Sammendrag

Informações:

Synopsis

Ugens Rushys Roulette kogt ned til en enkelt time. Tiden for de store ideologiske politikker er passé. Nu står kampen om de kulturelle identiteter. Med sin danske opvækst og sine pakistansk/muslimske rødder står Rushy Rashid i lige netop det minefelt. Hver uge sætter hun sig bag mikrofonen og tager debatten, lige der hvor brudfladerne mødes og værdierne for alvor støder sammen.Udsendelser sendt efter 9. juni 2016, findes under "Rushys Roulette".

Episodes

  • Undersøgelse om opholdsgrundlag & Dæmonisering af "hverdagsdemokrater"

    09/05/2019 Duration: 55min

    På vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger Danmarks Statistik folks opholdsgrundlag i DK i disse dage. Også Rushy og Amer Ramzan har modtaget spørgeskemaet. Sammen med Niels Ploug, direktør for personstatistik afd., Danmarks Statistik og Anders Kjærulf, vært på "Aflyttet" samt historiker Bent Blüdnikow diskuterer vi, om der er grund til at betvivle eller føle sig utrygge over at deltage i sådan en undersøgelse? Vi ser også på folketingsvalget gennem forfatter Carsten Jensen øjne. Han er bogaktuel med "Hovedspringere", hvor han både spider vores forhold til de fascistiske tendenser i samfundet, som vi ikke siger fra over for, vores underkendelse af menneskerettigheder, vores anonymisering af flygtninge og ikke mindst vores dæmonisering af "hverdagsdemokraterne".

  • Tre nye partier til folketingsvalget & 1. maj taler fra panelet

    02/05/2019 Duration: 55min

    Tiden for de store ideologiske politikker er passé. Nu står kampen om de kulturelle identiteter. Med sin danske opvækst og sine pakistansk/muslimske rødder står Rushy Rashid i lige netop det minefelt. Hver onsdag fra 10-12 sætter hun sig bag mikrofonen og tager debatten, lige der hvor brudfladerne mødes, og værdierne for alvor støder sammen. I dette sammendrag debatteres de tre nye Partier der stiller op til det kommende folketingsvalg, og så får panelet lov til at hold 1. maj-taler for hinanden og lytterne.

  • Kan straffelovens racismeparagraf bruges til at standse Rasmus Paludan? &...

    25/04/2019 Duration: 55min

    Marie Høgh, præst og ft-kandidat (K) og Torsten Gejl, MF (Alt.) er dagens panel og vender følgende: Paludans følgere mener, at hans demonstrationer er en fortsættelse af den kamp for ytringsfrihed, som Muhammed-tegningerne repræsenterer. Mens modstanderne mener, at der er tale om ren provokation, som bør standses. De får opbakning fra flere jura-eksperter, bl.a. Sten Schaumburg-Müeller, professor juridisk institut, der mener, at politiet bør bruge straffelovens racismeparagraf til at standse Paludan. Har han ret? Til sidst diskuterer vi om Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet har ret i, at Løkke og hans ministre spekulerer i at gøre det næste valg til endnu et udlændingevalg, selv om det er klima, sundhed og velfærd, der optager danskerne?

  • Mænd med minoritetsbaggrund på landets mandecentre

    18/04/2019 Duration: 54min

    Mød "Mohammed" som er en af de sårbare mænd, der lige nu bor på mandecenteret i København. Han er en af dem, som mærker den revolution som er i gang i indvandrerhjemmene i disse tider, hvor kvinderne er begyndt at sige fra over for de traditionelle kønsroller og finder sig ikke i noget mere. Det driver mændene med minoritetsbaggrund til at søge hjælp på mandecentrene over hele landet. Christina Kirkegaard, forstander på Mandecentret København, møder disse mænd og fortæller, hvordan hun hjælper dem på fode igen. Også teamchefen i foreningen Baba, Asim Umer Latif mærker den stigende interesse fra mænd, der gerne vil slippe af med rollen som patriarken, der bestemmer og undertrykker og som er fraværende i deres børns liv. Derfor laver han kurser i faderskab. Mehmet Bozboga og Tan Nguyen har begge gennemført Babas kurser og fortæller om, hvordan det har hjulpet dem til at blive bedre som fædre.

  • Er fængselsstraffe en hjælp til at bryde den negative sociale arv & Børn af...

    11/04/2019 Duration: 55min

    Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen er mor til Phillip, som blev dræbt i trippel-drabet på Frederiksberg i 2013. Forfatter Peter Grønlund har talt med 14 indsatte i de danske fængsler. Sammen giver de et bud på, hvordan fængselsstraffe påvirker de indsatte og om det er en hjælp til at bryde den negative sociale arv eller det modsatte? Hvor længe kan vi som samfund lade stå til, at børn af de afviste asylansøgere på udrejsecenter Sjælsmark nedbrydes psykisk? Regeringen og S mener, at det er forældrene der skal finde en løsning. Røde Kors mener, at vi som samfund bærer et ansvar. Hvad siger dagens panel, bestående af: Ali Aminali, socialrådgiver og FT-kandidat (C), Saman Motlagh, filosof og Finn Sørensen, MF (Ø).

  • Ny dokumentarfilm "Western Arabs af Omar Shargawi & Debat om somaliske...

    04/04/2019 Duration: 55min

    Filminstruktør Omar Shargawi er gæst. Han er aktuel med dokumentaren "Western Arabs". Gennem 12 år har han dokumenteret sit forhold til sin far. Omars intention var at ville forstå faren og hans sjæl bedre, men i stedet fik han sat et spejl op for sig selv og lært at han ikke skal skyde skylden på alle andre, men at tage ansvar for sit eget liv og handlinger. Amina Hassan er tidl. tosprogslærer, men selv om hun gerne vil arbejde, kan hun ikke få et job. Der findes mange kvinder som Amina, de er resultatet af et system, der holder kvinderne ude af arbejdsmarkedet viser et forskningsprojekt som forskningschef Charlotte Liebak Hansen, står bag. Panelet består af Khaterah Parwani, debattør og talskvinde for Exitcirklen, Henrik Dahl, MF (LA) og Pernille Sørensen, manuskriptforfatter.

  • Censur ind ad bagdøren & Unge der mener at religiøse og kulturelle love skal...

    28/03/2019 Duration: 55min

    Hvordan forholder dagens panel, bestående af Amer Ramzan, dir. Promentum, Halime Oguz, ft-kandidat (SF) og Hans Andersen MF (V) sig til følgende: Dir. for Justitia Jacob Mchangama mener, at vi er ved at snige censuren ind ad bagdøren, når det er muligt med et tryk at fjerne f.eks. 1,5 mio. filer fra FB og andre sociale medier? Integrationsbarometeret for København viser, at der er en stigning blandt de 18-29-årige, som mener at religiøse og kulturelle love skal sættes højere end dansk lovgivning. Er det noget, vi skal være bekymret for?

  • Reaktioner på terrorangrebet i New Zealand & Interview med Søren Pape Poulsen

    21/03/2019 Duration: 55min

    Rosa Lund (EL) og Niels Jespersen, forfatter og debattør, udgør dagens panel. Vi lægger ud med panelets bud på, hvad man bør gøre med reaktioner på de sociale medier, hvor folk glæder sig over terrorangrebet i New Zealand. Derefter er vi på besøg hos Søren Pape Poulsen, der taler om den nye samtalebog med Poul Schlüter "Schlüters politiske testamente".

  • Q's barbershop i Vollsmose & Karsten Hønge (SF) om SF's integrationspakke til...

    14/03/2019 Duration: 55min

    Hør instruktør Emil Langballe fortælle om, hvorfor han i sin nye dokumentar tager os med som fluen på spejlet i Qs barbershop i Vollsmose. Vi diskuterer med Q (frisør Qasam Ahmed Nuur), og Emil om hvorfor de mener, at der er brug for et modbillede til mediernes fremstilling af den fynske ghetto. Og om deres dokumentar ender med at romantisere Vollsmose? Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at uddannelsespålæg og en integrationspakke til folkeskolen er vejen frem for at få flere udlændinge i arbejde. Er panelet enig i at det er vejen frem?

  • Muslimer kan ikke integreres og minoritetsdrenge diskrimineres i skolen

    07/03/2019 Duration: 55min

    Hør den hollandsk prof. Dr. Ruud Koopmans, som ikke mener at det er racisme og diskrimination, men muslimernes kultur og religion, som er skyld i den dårlige og langsomme integration af dem i Europa. Vi hører hans argumenter og vender professorens analyse. Mød også lden bogaktulle ektor ved DPU, Laura Gilliam. Hun mener at unge drenge med minoritetsbaggrund diskrimineres af lærerne. Og det går ud over drengenes selvværd og lysten til at bidrage i skolen. Panelet diskuterer, hvordan vi kan klæde lærerne bedre på til at arbejde med denne gruppe elever.

  • Ligestillingen halter blandt minoritetsmænd & Kan man lukke munden på en...

    28/02/2019 Duration: 55min

    Ligestillingen halter blandt minoritetsmænd Ligestillingsministeren har bestilt en undersøgelse af maskulinitetsopfattelser og ligestilling hos minoritetsetniske mænd. Og den viser, at det stadig står noget sløjt til med holdningerne til ligestillingen. Vi har bedt statistiker Hjarn Zernichow Borberg afkode tallene for os og sammenligne med andre undersøgelser, så den ikke står alene. Ahmad Mahmoud, debattør og forfatter og Christina Egelund, pol. ordfører (LA) er dagens panel. Bjarke Følner, chefkonsulent og partner fra Als Research, og én af undersøgelsens forfattere, er desuden med til at debattere: Hvordan ændrer vi minoritetsmændenes holdninger? Kan man lukke munden på en politiker med dødstrusler? Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du dø en langsom og smertefuld død, sådan lød en besked til MF'er Zenia Stampe (R) i søndags. Zenia Stampe er med os i debatten om: Skal man finde sig i død

  • Hvor skal danske Jihadister retsforlølges? & og nyt forslag fra DF og LA...

    21/02/2019 Duration: 55min

    Hvor skal de danske jihadister, som kæmpede på IS side i Syrien, retsforfølges? I Danmark mener USA, kurderne og mange af jihadisterne selv. I et nyt forslag fra DF og LA er det flygtninge, indvandrere og familiesammenførtes eget ansvar at betale for tolkning hos f. eks lægen, på jobcenteret eller på børnenes skoler, når de har været i Danmark i mere end 3 år.

  • Rushys Roulette - sammendrag 14-02-2019

    14/02/2019 Duration: 55min

    Sammendrag af Rushys Roulette special. Hvad foregår der i Syrien? Hvem er helt og hvem er skurk? Hvem er skyld i hvilke uhyrligheder og heltegerninger? Og hvor skal løsningen komme fra? Rushy har på en rejse til Beirut mødt og interviewet den syriske hud- og kosmetiske læge Amer Ghantous. Han er kristen og kan frit rejse mellem Syrien og Norge, hvor han har været gift. Begge steder udfører han skønhedsoperationer. Han er pro-Assad og mener ikke at Nato og de vestlige lande har haft interesse i at bekæmpe ISIS. Det arbejde gjorde russerne færdigt sammen Assad. Derfor er Assad den bedste til at bevare Syrien som et sekulært land. Hans billede af Syrien og det, der foregår, er markant anderledes end det, vi normalt hører. Men har han så ret? Det mener den jævnaldrende dansk-syriske anæstesilæge Haifaa Awad og professor i islam og den arabiske verden Jakob Skovgaard-Petersen mestendels ikke. De har også et godt bud på, hvorfor man kan se så forskelligt på tingene.

  • Danske Navne & Den mangfoldige læreruddannelse

    07/02/2019 Duration: 55min

    Hvorfor er der ikke flere ikke-vestlige 3. generations- indvandrere, som hedder Ida, Emma, Oliver og Victor? Man må kalde sine børn, hvad man vil. Men jeg synes, det er tankevækkende, at ikke flere har traditionelle danske navne, når man på tredje generation bor i Danmark. Sådan lød et spørgsmål fra Joachim B. Olsen, integrationsordfører for (LA) i den forgangne uge. Han er gæst og sammen med navneforsker, lektor Birgit Eggert dykker vi ned i navnenes betydning for identiteten. Hvad gør man som underviser på en læreruddannelse, hvis en af de lærerstuderende stiller sig op og holder en brandtale til forsvar for Recep Erdogans politik i Tyrkiet? Eller hvordan undgår man at støde en studerende, der bærer tørklæde, hvis man læser skønlitteratur, der stiller spørgsmålstegn ved netop tørklædet? Og kan man lukke øjnene for de etniske grupperinger i gruppearbejdet? Det er blot nogle af de spørgsmål, der tages højde for i et idekatalog med titlen Den mangfoldige læreruddannelse, som studerende på læreruddannelsen på

  • Statistik over 4. og 5. generationen af indvandrere & I Danmark er det svært...

    31/01/2019 Duration: 54min

    DF og S til at gå skridtet videre i forhold til statistik. Nu vil de gerne have Danmarks Statistik til at kigge på, hvordan 4. og 5. generationen af indvandrere klarer sig. Prof. emeritus Heine Andersen, sociologisk institut, KU, er med os og advarer om konsekvenserne af at pålægge en neutral myndighed som Danmarks Statistik at lave statistikker på bestilling. En britisk undersøgelse bragt i avisen Independent viser, at Danmark ligger nr 64 ud af en liste på 65 lande, hvor det er sværest at bosætte sig og skabe venskaber. Det kan skade vores konkurrenceevne på længere sigt, fordi det vil blive svært for os at tiltrække og fastholde de specialiserede medarbejdere. Torben Møller-Hansen, dir. i Foreningen Nydansker genkender billedet Anahita Malakians, ft-kandidat (NB), Amalie Lyhne, lederskribent Berlingske og Hana Hasanbegović, cand. mag. er dagens panel

  • Facistiske tegn i dansk politik? & Ingen politikere vil tage æren for, at...

    24/01/2019 Duration: 55min

    Har Uffe Elbæk ret i, at der er facistiske tegn i dansk politik?Godwins lov siger: "Når nogen smider nazi-kortet, er diskussionens brugbarhed udtømt!” - det samme kan man næsten sige om ordet “fascisme” eller hvis man trækker paralleller til 30’ernes Europa i en diskussion. Ikke desto mindre lød det sådan i den forgangne uge fra Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk bl.a.: “...Udviklingen i dansk politik har bekymrende fællestræk med fascismen og 1930’ernes Europa. Derfor er vi er nødt til at tænke over, hvad vi er ved at blive til som samfund.” Det fik flere politikere fra blå blok til at fare i flint og beskylde Uffe Elbæk for at dæmonisere dem, der fører en stram udlændingepolitik. Mens Mattias Tesfaye, integrationsordfører (S) mente, at Uffes udtalelser afsporer en relevant diskussion. Uffe Elbæk er med os og uddyber og udfordres af Mattias Tesfaye. Hvorfor vil ingen politikere tage æren for, at integrationen er en succes i Danmark? "Det er en af de største fejlanalyser i dansk historie, at

  • Lovforslag om psykisk vold & Tørklædebærende kvinder i medierne

    17/01/2019 Duration: 55min

    Lovforslag om psykisk vold - Hjælper det også indvandrerkvinderne? Vi tager de etniske briller på og kigger forslaget igennem sammen med Niels Christian Barkholt, formand for LOKK og Ina Jensen, socialrådgiver i foreningen FAKTI. Sammen med dagens panel: Øzlem Cekic, brobygger, forfatter og debattør, Niels Jespersen, forfatter og blogger diskuterer vi, hvordan ofrene fra psykisk vold kan løfte bevisbyrden og drage nytte af loven. Begefter samler vi tre handlekraftige kvinder i studiet: den norske skuespiller Iman Meskini savnede en tørklædebærende kvinde i en ungdomsserie og skrev en blog om det. Det førte til rollen som “Sana” i SKAM, hvor hun blev netop den kvinde, hun efterlyste. Brobygger Øzlem Cekic savnede en muslimsk kvinde i Folketinget, i stedet for at vente på andre, stillede hun op selv og kom ind. Skuespiller Asil al-Asadi fik rollen som “Sana” i den danske opsætning af SKAM.

  • Skal Hizb ut Tahrir ties ihjel? Gælder barnets tarv for børnene på Sjælsmark?...

    10/01/2019 Duration: 55min

    Hizb ut Tahrir arbejder åbent for at modvirke integrationen af fremmede i Danmark, det har de aldrig lagt skjul på. Organisationer som HUT næres af opmærksomhed, som de udnytter til at positionere sig og rekruttere nye medlemmer. Var det så en god ide at give dem så meget spalteplads og gøre dem interessante ved at indhente politiske reaktioner oveni?En video med en 5-årig dreng på udrejsecenter Sjælsmark, der bliver nægtet kartofler og broccoli i centrets cafeteria, har sat gang i diskussionen om børnenes forhold på stedet. Allerede i december fastslog ombudsmanden i en rapport, at selvom konventionerne ikke overtrædes, trives børnene dårligt på stedet. Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår er med os og fortæller os om "barnets tarv" også gælder afviste flygtningebørn. Svenske Åsa Linderborg er kulturredaktør på Aftonposten og medforfatter til bogen “det populistiske manifest”, hvor hun kigger den svenske venstrefløj efter i sømmene. Hun mener, at mens de venstreorienterede anno 2018 taler dunder om kød

  • Nytårstaler, og vinderene af Tine Bryld Prisen 2018

    03/01/2019 Duration: 55min

    Dagens panel er Jon Stephensen, teaterdirektør Aveny T (Alt.) Flemming Pless, præst(A). Moeisha A. Aden og Maria Muhandes, talspersoner for SABAAH er dagens gæster. De har lyttet til kloge ord fra Dronningen og statsministeren og vi diskuterer, hvad de hver især har taget med sig fra de to nytårstaler. Moeisha A. Aden og Maria Muhandes, er talspersoner for SABAAH. De er med os og fortæller om, hvilke personlige kampe de selv har taget som LGBTQ+ personer. Og hvilke udfordringer, der ligger foran dem i det kommende år. Og hvordan vi som samfund kan bidrage til at bakke op om deres arbejde. Vi skal også høre om, hvordan de vil bruge de 500.000 kr., som de har modtaget som vindere af Tine Bryld Prisen 2018.

  • Terror i Strasbourg & Socialdemokratiets tre fokusområder på integrationsområdet

    20/12/2018 Duration: 55min

    “Allah u Akbar”, råbte Cheriff Chekat, inden han skød om sig og dræbte fem mennesker på et julemarked i Strasbourg i sidste uge. Den 29-årige Cheriff Chekat havde 27 domme bag sig. Og blev radikaliseret i fængslet. Trods dette mener MP Jens Rohde at ”det ikke har noget med islam at gøre”. Han uddyber sit synspunkt. Var angrebet motiveret af udsigten til endnu en lang fængselsstraf eller var det rent faktisk inspireret af Islamisk Stat, som siden har taget skylden? Og er der overhovedet plads til at stille det spørgsmål, uden at blive stemplet som forræder? Hvad gør det ved debatten, at der ikke levnes plads til argumenter, man ikke er enige i?I efterårets runde, hvor partier får mulighed for at tale om deres integrationspolitiske ideer er det nu blevet Socialdemokratiets tur. Integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) og har tre fokusområder: Integrationsopgaven skal fordeles på flere skuldre. I dag er det få boligområder, gymnasier, skoler, daginstitutioner osv. som løfter for stor en andel af opgaven. De

page 2 from 5