Historieselskabet

Informações:

Synopsis

Liv Thomsen på rejse i danmarkshistorien

Episodes

  • Søren Kierkegaards liv og tanker, episode 3: Martyren

    09/04/2021 Duration: 29min

    1846 er et forfærdeligt år i Søren Kierkegaards liv. Her indleder det satiriske tidskrift ‘Corsaren’ en smædekampagne mod den aparte filosof, der for altid ændrer hans forhold til sin hjemby og sine medmennesker. Ærkekøbenhavneren, der elsker livet på gaderne, bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse. Jeg taler med filosof og forfatter Peter Tudvad om, hvad mobberiet har af konsekvenser, og går i dybden med Kierkegaards sære bog om kærlighed med leder af Søren Kierkegaard forskningscenter Pia Søltoft Serien er produceret til DR. Teknik Martin Rosbøll. Citater indlæst af Jakob Thygesen.

  • Søren Kierkegaards liv og tanker, episode 2: ‘Enten – Eller’

    08/04/2021 Duration: 37min

    'Enten - Eller' er en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede bøger. Den udkom i 1843, og placerede én gang for alle Søren Kierkegaard på litterære parnas. Eller rettere: udenfor parnasset. Tidens store smagsdommer Johan Ludvig Heiberg kaldte nemlig bogen for et ’monstrum’ og tog afstand fra dens udførlige beskrivelser af forførelse, nydelse og udsvævende liv. Han og de andre godt femhundrede læsere af bogen havde også svært ved at abstrahere fra, at dens forfatter netop havde brudt forlovelsen med den yndige borgerdatter Regine Olsen. En ganske uhørt ting at gøre i guldalderens Danmark. De færreste bemærkede, at Kierkegaards budskab netop var, at man skal fravælge den overfladiske nydelse og i stedet vælge ansvaret og pligten. Liv Thomsen fortsætter sin fortælling om Søren Kierkegaard og får denne gang hjælp af Joakim Garff og Pia Søltoft, begge fra Søren Kierkegaard Forskningscenter.  De fortæller blandt om Enten Ellers æstetiker og etiker. Serien er produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater

  • Søren Kierkegaards liv og tanker, episode 1: Forbandelsen.

    07/04/2021 Duration: 28min

    Lyt til Liv Thomsens fortælling om denne store tænker og forfatter Søren Kierkegaard. I seks programmer følger vi ham fra fødsel til død og dykker ned i hans udvalgte værker og temaer. Vi møder en lang række førende forskere, der hjælper med at åbne Kierkegaards særlige univers op for lytterne. I det første program er vi på således på besøg hos forfatterne Peter Tudvad og Mathilde Walther Clark. Det skal blandt andet handle om en frygtelig familieforbandelse, om en far, der skaber en olding ud af sin søn og om begrebet ironi. Serien er produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen. Tegning: Tea Bendix

  • Den glemte march. Michael Valeur om romanen ‘Hjemløs’.

    05/12/2018 Duration: 28min

    Interview med forfatteren Michael Valeur om hans bog ‘Hjemløs’, der bygger på virkelige hændelser under den store march mod København i 1928. En stor gruppe hjemløse vandrer ned gennem Jylland for at gøre opmærksom på deres usle vilkår. Mange uger senere når de til København, hvor i alt 15.000  demonstrerer i gaderne. Begivenheden er på forsiden af samtlige af landets aviser. Og højt sandsynligt med til at starte arbejdet med socialreformen i 1933. Alligevel er marchen skrevet helt ud af historien. Valeur har viet tyve år af sit liv til at skrive den ind igen. Hans murstenstykke bog beskriver livet på landevejen, det politiske spil marchen sætter i gang, men mest af alt tegner den intense portrætter af de mennesker og de skæbner der knyttes sammen undervejs. Et fantastisk tidsbillede og et stykke smertelig Danmarkshistorie, som mange har haft alt for travlt med at glemme. Tilrettelæggelse: Liv Thomsen Lydmix: Per Buhl Achs Du kan læse mere om bogen her: https://forlagetchokoladefabrikken.dk/2018/07/01/hjem

  • Søren Kierkegaard på heden

    09/06/2017 Duration: 33min

      Vi kender Søren Kierkegaard som Den Store Københavner, storbydandyen, der tager sit daglige menneskebad på byens gader og stræder. I 1840 drager den 27 årige nyudklækkede cand.theol imidlertid ud på en slags pilgrimsrejse til sin fars hjemegn i Jylland. På denne tid af danmarkshistorien går der en Jyllandsbølge gennem litteraturen, ikke mindst takket være forfatteren Steen Steensen Blicher, der skriver den jyske befolkning og de jyske landskaber sprællevende frem for især de københavnske læsere Og for Kierkegaard får den knapt tre uger lange rejse vidtrækkende konsekvenser Liv Thomsen har talt med forfatteren og filosoffen Peter Tudvad i hans lejlighed i Berlin om Kierkegaards tur til den jyske hede, om hans forhold til de jævne danskere og om farens enorme betydning Peter Tudvad har gennem flere år har beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og hans samtid og udgivet de anmedlerroste bøger Kierkegaards København, Forbandelsen og Kierkegaards Jyllandsrejse. Tilrettelæggelse Liv Thomsens & tonemester Pe

  • Thit Jensen: Havkatten i hyttefadet

    31/05/2017 Duration: 40min

    Mange af os kender Thit Jensen fra hendes ældre dage, som bramfri dame med cigar, en havkat i hyttefadet, storproducent af historiske romaner og passioneret fortaler for frivilligt moderskab (det siges, at man i kølvandet på Thits foredrag rundt om i landet oplevede et markant fald i fødsler, ja, nærmest kunne indtegne hendes rute på Danmarkskortet efter børnetallene). Vi kender hende også som søster til den store forfatter Johannes V. Jensen, med hvem hun havde et smerteligt brud, der vakte skandale. Færre ved, at Thit Jensen som ung tilhørte en generation af skønlitterære kvindelige forfattere, der beskrev den nye moderne storbyvirkelighed i i begyndelsen af 1900 tallet. Og at hun gjorde det så godt, at mange kvinder (og mænd) den dag i dag kan finde hendes samtidsromaner relevante. Elisabeth Møller Jensen er mag.art. i nordisk sprog og litteratur, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo.  Helt tilbage fra 1970’erne har hun beskæftiget sig med Thit Jensens forfatterskab, og vi taler om hvorfor det ikke e

  • Her hviler Margrete 1. En af de største statsmænd i Nordens historie.

    25/05/2017 Duration: 27min

    Margrete den 1. var en helt ekstraordinær kvinde og regent, der levede fra 1353 - 1412. I senmiddelalderen udrettede hun store politiske bedrifter, samlede Norden, skabte fred og velstand. Og hun ligger begravet i Roskilde Domkirke, i en stensarkofag, der oprindeligt havde den allerfornemste plads i kirken – foran højalteret Midt i det allerhelligste lå hun og modtog al den lovsang og forbøn for hendes sjæl. Liv Thomsen interviewer Poul Grinder-Hansen i Roskilde Domkirke. Han er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, ekspert i middelalder og renæssance, og med udgangspunkt i gravmælet fortæller han om den store dronning og hendes sidste hvilested. Se billeder af gravmælet på http://historieselskabet.dk/det-sidste-hvilested-for-danmarks-stoerste-regent-margrete-1/  

  • Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det første møde

    17/05/2017 Duration: 55min

    Misbrug, skattegæld, lungekræft. Men også masser af succes, passioner og årelange venskaber. Forfatter, kritiker og musiker Klaus Lynggaard har haft en tumultarisk tilværelse, hvor han har overskredet mange grænser og kæmpet store kampe. Igennem alle årene har musikken og litteraturen været hans faste følgesvende og lyspunkter. Vi tager med ham på en rejse fra den lykkelige barndom i ’Hørsholms røvhul’ over det Dan Turell’ske København i 1970erne til i dag, hvor han bor langt ude på landet med sit livs kærlighed, Anne Marie, og gadekrydset Tedda – otte kilometer fra sit barndomshjem. Vært Liv Thomsen – blev sendt på Radio24/syv, 21 april, 2017

  • Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det andet møde

    17/05/2017 Duration: 55min

    Forfatter, kritiker, musiker og gamle punker Klaus Lynggaard har altid betragtet sig selv som ’en John Lennon mand’ og har søgt de mørke steder i sindet og kunsten. Efter at have været dødssyg af kræft og kemoterapi opdagede han imidlertid Paul McCartneys optimistiske grundtone og kærlighed til livet. Programmet blev sendt på Radio24/syv, 21 april 2017

  • Egtvedpigen: Bondepige, høvdingebrud eller/og tempeldanserinde?

    15/05/2017

    Egtvedpigen: Bondepige, høvdingebrud eller/og tempeldanserinde? I 1921 gøres et spektakulært fund i en gravhøj ved Egtved. En ung pige og et barn i en egekiste. Under ledelse af museumsinspektør Thomas Thomsen fragtes kisten til Nationalmuseet, og en omfattende undersøgelse og konservering går i gang. Nyeste forskning viser, at Egtvedpigen kom langvejs fra, men hvad betyder det, at hun var iført et snorreskørt og et bæltespænde og ikke havde underbukser på? Hvordan kan en særdeles nulevende mavedanserinde få indflydelse på studierne af et over 3000 år gammel lig? Var det muligt, at der var kvinder med stor religiøs og politisk betydning i bronzealderen? Og hvordan var sexlivet? Få svar på det og meget mere i Liv Thomsens samtale med Flemming Kaul, museumsinspektør på Nationalmuseet.    

page 3 from 3