Historieselskabet

I denne episode har jeg besøg af teaterhistoriker Alette Scavenius. Hun fortæller den vilde historie om Hellig Hansen, der fløj HØJT og byggede stort, blandt andet Dagmar Teateret i København, men som også faldt afgrundsdybt. Forfatteren Herman Bang har foreviget ham i romanen 'Stuk' fra 1887. I det hele taget er der teaterbyggeboom i de sidste tiår af 1800-tallet, og Det Kongelige Teater får hård konkurrence fra en lang række nye teatre i hele landet. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd og citat fra 'Stuk': Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om et helt nyt og moderne slags teater, der opstår i sidste halvdel af 1800 tallet og om Henrik Ibsens Nora og 'Et dukkehjem', der får det bedre borgerskab til at hoppe i sæderne på det nybyggede kongelige teater.

I denne episode handler det om revyen. Den bliver født i 1849, samme år som grundloven, og opnår straks stor popularitet på grund af dens blanding af humor, sketches, politisk satire, viser og andre elementer. Revyens folk kommenterer tidens tendenser og sætter dagsordenen. Trods censur og modstand. Som det er sagt: ‘Revyen bliver en slags ventil for harme over ulighed i samfundet’. Min gæst er Rikke Rottensten, teaterkritiker og museumsinspektør på STORM. Museet dækker humor og satire i den populære scenekunst fra 1849 til i dag. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om Hellig Hansen, der fløj højt og byggede stort, blandt andet Dagmarteatret, men også faldt afgrundsdybt

Denne gang skal det handle om balletdanseren, balletmesteren og koreografen August Bournonville, der skabte en lang række balletter i 1800-tallet. Balletter som 'Napoli', 'Sylfiden' og 'Et folkesagn', der har gjort den danske ballet verdensberømt, og som danses den dag i dag. Sammen med Erik Aschengreen har jeg lavet en film om denne store dansker. Erik er dansens grand old man herhjemme, balletkritiker, ballethistoriker, forfatter og teoretiker. Og så er han stadig i fuld vigør som 87-årig. Sprudlende af viden og fortællerglæde. I forbindelse med filmen interviewede jeg ham i den smukke balkonfoyer på Det kongelige teater, og her er vores samtale i fuld længde. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om revyen i 1800-tallet.

I denne episode handler det om 1800-tallets store teatersmagsdommer Johan Ludvig Heiberg og hans kone, teaterdivaen Johanne Louise Heiberg. Jeg har besøg af skuespilleren Linnea Voss, der fortæller om datidens førende powercouple. Linnea har skrevet monologen ’Guldfuglen’ – en hyldest til fru Heiberg, der kæmpede sig op fra samfundets rendesten til elitens top. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Gæst: Linnea Voss Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om biedermeier og ballettens digter, August Bournonville.

I denne episode har jeg besøg af Birthe Johansen til en samtale om årene før og efter år 1800, hvor Danmark var et lidet fattigt land, og trivalteateret levede i bedste velgående.  Vi byder indenfor og lader tæppet gå. Gæster: Birthe Johansen Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om 1800 tallets store teatersmagsdommer Johan Ludvig Heiberg og hans kone, teaterdivaen Johanne Louise Heiberg.

I denne episode har jeg Alette Scavenius på besøg til en samtale om dengang i sidste halvdel af 1700 tallet, da danskerne blev ramt af teatergalskaben og et hav af dramatiske klubber skød op over alt i landet. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Gæster: Alette Scavenius Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om årene før og efter år 1800, hvor Danmark var et lidet fattigt land, og trivalteateret levede i bedste velgående.

I denne episode har jeg de to Holberg-elskere og medstiftere af Grønnegårds teateret Søren Sætter-Lassen og Christian Steffensen i studiet til en munter samtale om at spille Ludvig Holberg, om at lære ham at kende gennem Preben Neergaard, at skære ind til benet og at holde den 300 år gamle Holberg i live - ved ikke kun at fjolle, men også at tage Danmarks største komediedigter alvorligt. Vi byder indenfor og lader tæppet gå. Gæster: Søren Sætter-Lassen og Christian SteffensenVært og tilrettelægger: Liv Thomsen.Lyd: Per Buhl  Ács.Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år.Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om dengang i sidste halvdel af 1700 tallet, da danskerne blev ramt af teatergalskaben og et hav af dramatiske klubber skød op over alt i landet.

Sammen med en række passionerede teaterfolk og teaterformidlere inviterer jeg dig på en rejse på tre hundrede år. Fra teateret blev en selvstændig national kunstart for folket og man begyndte at spille på dansk. Til i dag, hvor tusindvis af teaterfolk dag ud og dag ind bruger alle deres vågne timer på at holde teatret i live En serie på hele tyve episoder om dansk scenekunst gennem tiderne. I denne første episode handler det om teateret før Ludvig Holberg. Om forskellen på fyrsternes og folkets teater, om en hel særlig og spektakulær begivenhed i 1600-tallet, og om skuespillere, der blev betragtet som afskum. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Gæst: Alette Scavenius, teaterhistoriker og kunstnerisk leder af Dansk teater 300 år. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode kan du høre skuespillerne Søren Sæ

Det er nok de færreste folk, der bryder sig om at tænke på døden. Men døden har altid været, og er derfor en uundgåelig del af menneskets historie, selvom forskningen i netop dette emne er ret begrænset. Derfor har Louise Hansen i dagens afsnit Speciale-special besøg af historiker Lydia Skov Jørgensen – hun har i sit speciale undersøgt, hvordan døden bogstaveligt talt var en del af livet for folk i middelalderens europa, og hvad det havde betydning for folkenes syn på livet – og døden. Det bliver dog bestemt hverken trist eller sørgeligt, i dette sidste afsnit af denne sæson af Speciale Special. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

Denne gang handler det om Danmark og Norge. Historiker Louise Hansen har besøg af den dansk-norske historiker Ida-Louise Aamodt Aagaard, der har skrevet speciale om, hvordan Danmarks forhold til Norge er blevet undersøgt inden for dansk historieforskning. Selvom Danmark og Norge på mange måder er tætte, såsom geografisk og sprogligt, er det historiske bånd mellem de to lande ifølge Ida-Louise et ret overset emne blandt faghistorikerne. Ida-Louise gik derfor i sit speciale på jagt efter “den forsvundne Norske-tid”. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music  

‘Der er en historie i alle mænds liv’ – sådan lyder et citat af William Shakespeare, og i mange år har historieforskningen fokuseret på mænd og (i de seneste årtier) kvinders ageren gennem tiderne. Men hvad med dyr? Har de en historie? Det mener historiker Elisabeth Bjørkenheim Andersen. Hun har nemlig i sit speciale undersøgt synet på heste i 1600-tallets England og fortæller om hestens rolle i historien, når hun gæster Louise Hansen i dagens afsnit af Speciale special. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

De fleste af os har formentlig hørt om konger, krige og katastrofer i historietimerne i løbet af vores skoletid. Der har nemlig været forsket meget i disse emner gennem tiderne, men hvad med de jævne folk i samfundet? Dem, der bidrog til Danmarkshistorien gennem deres almindelige daglige liv, og derfor er nemme at overse i den store historieskrivning. Det er dagens emne i Speciale-Special, hvor Louise Hansen har inviteret historiker Tobias Charles Vilbrand til at fortælle om sit speciale om de danske husmænds levevilkår i 17 – og 1800tallets Danmark. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

Interiørudstillinger på Rosenborg Slot. Der findes masser af spændende og tankevækkende forskning gemt i historiespecialer. Desværre er den guldgrube af viden netop for det meste gemt, da langt de fleste historiespecialer ender med kun at blive delt med den nærmeste familie og venner. Derfor vil vi her på 'Speciale special' give taletid til nyudklækkede historikere, så de kan dele deres viden og kærlighed til feltet med os. Måske sidder du i din sofa eller yndlings lænestol lige nu og lytter til denne podcast. Men har du nogensinde tænkt over at møbler og indretning har en historie, og kan være med til at formidle den til beskueren? Det har historiker Louise Depner - hun har nemlig skrevet speciale om, hvordan Rosenborg Slot i København bogstavlig talt er fyldt med historie i form af interiør, og hvordan det bruges aktivt i formidlingen af slottet. Så lyt med når vært og tilrettelægger Louise Hansen og dagens gæst Louise Depner tager plads i studiet i denne udgave af 'Speciale speciel'. Lyd og Mix: Per Buh

I denne episode taler jeg med Peter Henningsen om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark. Han er leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark og har bl.a. skrevet bøgerne 'Dengang vi var bønder ' (Gads Forlag) og 'Stavnsbåndet' (Aarhus Universitetsforlag). Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former. Teknik Per Buhl Achs. Musik: Upright Music  

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Lotte Kaa Andersen, der har skrevet bogen ‘Den inderste kerne’. Romanen er baseret på den sande historie om den danske matematiker og forsker Inge Lehmann (1888-1993), der udforskede jordens indre kerne. Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub. Til gengæld var Lehmann en stjerne i udlandet og forskede til hun fyldte 99 år. Lyd: Per Buhl Achs

Verdens største runesten og en mindre, som er den ældst bevarede danske kilde. En palisade på tre til fem meter i højden, der indhegnede et areal, der svarer til 20 fodboldbaner. En skibsætning og to gravhøje, hvoraf den ene ikke er en gravhøj alligevel. Og så en kirke, hvor man har fundet de jordiske rester af en fornem mand fra vikingetiden - måske Gorm den gamle... Der er ikke noget at sige til, at Jellingmonumenterne er udråbt til at være verdensarv – og umistelige for menneskeheden. Jeg taler med Adam Bak, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og moderne kultur og kulturformidling og museumsinspektør ved Kongernes Jelling, og vi tager udgangspunkt i Niels Lunds nye bog ’Jellingkongerne og deres forgængere’. Det handler om de forskellige fortællinger om Jelling og om de nye opdagelser. Niels Lunds bog er udkommet på Vikingeskibsmuseets forlag og kan købes f.eks. online Teknik: Per Buhl Achs

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Peter Løhr, der har skrevet kunstnerromanen 'Hulemennesket' om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye. Vi følger Lundbye til Rom, hvor han opholder sig fra 1845 til 1846. Her er han en del af den danske kunstnerkoloni, hvor man konkurrerer med hinanden om at blive den nye Thorvaldsen. Løhr beskriver kunstnernes kunst, bromances, voksenmobninger og voldsomme følelser i et saftigt og sanseligt sprog fuld af bandeord og farver. Og han begynder og slutter romanen med Lundbyes mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen - et par år efter Rom. Bogen er udkommet på Gyldendal, og du kan studere de kilder og billeder, vi taler om på de disse to fantastiske sites: KILDER TIL DANSK KUNSTHISTORIE SMK Open Lyd: Per Buhl Achs Musik: Upright

Det handler om utroskab, prostitution, sodomi og de grusommeste straffe, når jeg kravler ned under dynerne med historiker Kåre Johannessen. Han kalder sig privatpraktiserende historiker og er en af landets mest engagerede og medrivende historieformidlere, som du måske kender fra DRs 'Historiequizzen'. Kåre har skrevet bogen 'Lyst og lidenskab i middelalderen' om seksuel adfærd i Danmark og Europa i perioden ca. 1000-1500 e.Kr. Hans pointe er ikke helt overraskende: Vi har dyrket sex siden tidernes morgen, også i middelalderen, hvor det meste ellers var forbudt og farligt ifølge den altdominerende Romerkirke. Og det har ikke været kedeligt. Det viser nogle særdeles frække kalkmalerier og skriftlige kilder. Lyt til en særdeles underholdende og oplysende indføring (hø, hø) i vores forfædres seksuelle udskejelser og i middelalderen. Lyd & mix: Per Buhl Achs.  

I sine sidste leveår indleder Søren Kierkegaard en voldsom kamp mod den danske folkekirke og dens 'levebrødspræster'. Han raser mod det hykleri, der hersker i kirkerne og bruger meget stærke vendinger mod f.eks. Grundtvig. Thomas Fauth Hansen er PhD studerende med fokus på det man kalder “kirkekampen” eller “kirkestormen”, og han perspektiverer den ældre Kierkegaards radikale religiøse budskaber.Ironisk nok får Kierkegaard selv en folkekirkelig begravelse, der vækker skandale, og hvor hundredvis af københavnere siger farvel til geniet Serien er i sin tid produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen

Danmark gennemlever store forandringer i 1840erne. Tivoli åbner, grundloven underskrives, verden bliver mindre. Søren Kierkegaard betragter udviklingen med skepsis. Han frygter massekulturen og demokratiet. Samtidig er han voldsomt optaget af kristendommen. Sørine Gotfredsen uddyber Kierkegaards syn på den enkelte og på Gud, og Peter Thielst fortæller om Kierkegaard og eksistentialismen. Bemærk at jeg ved en fejl kalder Christian 8. for Christian 7. Beklager! Serien er produceret til DR. Teknik Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen