Synopsis
Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Leon Birdi er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til hans konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme.Her er ingen sludder - kun 100% brugbare råd som rent faktisk virker.Du kan bla. høre om følgende emner:Telefoncanvas (mødebooking)Tilbud og opfølgningBehovsafdækningSpørgeteknikSalgsmøderSalgsledelseMersalgKlagehåndteringSocial SellingLæs vores blog på http://birdi.dk/blogVi booster salget i virksomheder via salgskurser, foredrag om salg og løbende rådgivning om salg.
Episodes
-
#120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro
02/09/2025 Duration: 01h07minSådan kommer du i gang med e-mail automation – med Camilla Dudzinski De fleste forbinder stadig e-mail marketing med nyhedsbreve. Et nyhedsbrev én gang om måneden, når der er tid. Men sandheden er: det er ikke dér, du flytter kunder, og det er ikke dér, du skaber salg. I denne episode går vi i dybden med e-mail automation – altså de automatiserede flows, der arbejder for dig, mens du sover. Og til at gøre os klogere har jeg besøgt Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro i Aarhus, og en af Danmarks mest erfarne specialister inden for e-mail marketing og automation. Hun hjælper både B2B- og B2C-virksomheder med at få styr på deres kunderejser, bygge automations og skabe målbare resultater. Det får du viden om Vi taler om hele spektret – fra det helt basale til de mere avancerede muligheder: Hvorfor nyhedsbreve ikke er nok. Camilla forklarer forskellen på at "sende noget ud, når man selv har noget på hjertet" – og at lade kundens adfærd styre kommunikationen. Velkomstflowet – den mest oversete guldgrube. Hv
-
#119 Den Perfekte Sælger II + Linkedin-salg + Målsøger-grafen
16/06/2025 Duration: 01h35minI denne episode dykker vi ned i tre essentielle temaer, som mange B2B-sælgere og -ledere kæmper med – og som ofte bliver pakket alt for pænt ind. Ikke her. Du får det lige ud af posen. 1. Hvorfor når så mange sælgere ikke deres mål? Mange virksomheder sætter mål, men glemmer at bryde dem ned til handling. Sælgeren får måske at vide, at de skal nå 4 mio. kr. i omsætning – men hvordan det skal ske, hvad der konkret forventes uge for uge, det bliver aldrig formuleret. Resultatet? Sælgeren famler rundt uden retning, og når ikke i mål. Du hører om tre virkelige cases fra danske B2B-virksomheder, hvor sælgerne – på papiret – havde fine profiler, men aldrig fik succes, fordi ledelsen ikke satte en tydelig retning. Og sælgerne heller ikke selv tog styring. 2. Du skal ikke lede efter en perfekt sælger – du skal bygge én Det handler ikke om at finde "den rigtige" sælger med det gyldne CV – det handler om at bygge en salgskultur, hvor det er tydeligt, hvad der skal gøres, hvornår, og hvorfor. Det gælder både for ledere
-
#118 Newbiz Toolbox 2025 - sådan gafler du nye kunder. Special guest: Leif Carlsen fra Social Selling Company.
02/06/2025 Duration: 02h16minHvordan tiltrækker du kunder i 2025? Ved at skabe værdi og relationer på Linkedin og via telefon? Det er præcis det, vi tager fat på i podcasten Newbiz Toolbox 2025, som jeg har lavet sammen med Leif Carlsen fra Social Selling Company. Vi gennemgår alle de vigtigt metoder og værktøjer som den moderne B2B sælger der er mødebookende, opsøgende og new-bizzende :-) Så glæd dig til 2 timer og 15 minutter med konkrete tips til at bruge din "Newbiz Toolbox 2025" effektivt. Her er nogle af de områder vi gennemgår i denne episode: ✅ Brug Sales Navigator klogt Sådan finder du de rigtige kontakter, følger deres indhold, og skaber dialog med dem på en professionel og værdiskabende måde – uden at spamme. ✅ Del indhold, der giver værdi – og ikke bare er salgsgas I stedet for at poste cases og resultater som kan virke for pushy, hvordan kan du så være værdiskabende og interresant at følge? Vi guider dig til at dele tips, guides og ideer. Eksempelvis: "3 enkle veje til at forbedre indeklimaet i kontorer uden store investerin
-
#117 Sådan bruger du ChatGPT som sælger. Tre trin som du kan bruge fra om en time...
02/05/2025 Duration: 50minJeg har selv rystet på hovedet ad nye teknologier. Jeg er vokset op med forældre, der mente, at TV var skadeligt, og at en opvaskemaskine var noget, djævlen havde opfundet. I denne episode deler jeg en personlig fortælling om netop det – om hvordan vi som mennesker har det med at afvise det, vi ikke forstår. Ikke fordi vi er dumme, men fordi det føles fremmed. Og forstyrrende. Men tiden viser ofte noget andet: Det nye bliver hverdag. Og pludselig uundværligt. Det er nøjagtig den bevægelse, jeg ser ske lige nu med kunstig intelligens. Mange B2B-sælgere – måske også dig – har stadig et lidt skeptisk blik på AI. Måske virker det for teknisk. Måske virker det som noget, der hører hjemme i marketing eller udviklingsafdelingen. Men det er en fejl. For AI – og især værktøjer som ChatGPT – kan gøre dit arbejde nemmere, skarpere og mere effektivt. Ikke ved at erstatte dig. Men ved at assistere dig. Det her er ikke en salgstale for teknologi. Det er en opfordring til nysgerrighed. Til at tage de første skridt og opleve
-
#116 Lær at forstå din kunde bedre med gidselforhandler Michael Sjøberg
08/04/2025 Duration: 01h19minForstå din kunde bedre – med kropssprog og empati Hvordan aflæser du en kundes reaktion – og hvordan bruger du det til at skabe bedre relationer og mere effektive salgsmøder? I denne episode taler jeg med Michael Sjøberg, gidselforhandler og specialist i krisekommunikation og cybersikkerhed. Vi dykker ned i, hvordan viden om kropssprog, empati og menneskelig adfærd kan styrke din rolle som B2B-sælger. Michael deler konkrete indsigter fra sit arbejde med forhandlinger i livsfarlige situationer – og hvordan de samme principper kan bruges i det daglige salg. Episoden er opdelt i tre dele: 1. Teorien bag kropssprog og adfærd Vi starter med at forstå den menneskelige hjerne – reptilhjernen, pattedyret og den rationelle del – og hvad det betyder for kundens reaktioner under møder og samtaler. 2. Det visuelle sprog Hvordan aflæser du mikroadfærd og ubevidste signaler hos kunden under et fysisk møde? Vi taler om blikke, kropsholdning, og hvordan du selv sender signaler, du måske ikke er bevidst om. 3. Det auditive o
-
#115 Seks måder at øge indtjeningen på - uden at skaffe nye kunder.
03/03/2025 Duration: 57minSælg For Helvede er tilbage – denne gang med fokus på seks effektive metoder til at øge omsætningen hos dine eksisterende kunder! For nylig modtog jeg et opkald fra en ung sælger, der netop har taget springet som selvstændig. Vi drøftede, hvordan han bedst kunne optimere sit opsøgende salg og komme godt fra start. Midt i samtalen stillede han et spørgsmål, der ramte mig lige i solar plexus: "Kommer der egentlig flere episoder af Sælg For Helvede?" Det mindede mig om min søn, David Birdis, konstante opfordring: "Far, du bør udkomme en gang om ugen." Og ja, der har været ferier, travlhed og engagement i det nye projekt med PodRadio, men nu er SFH-podcasten tilbage med fornyet energi! I denne episode dykker vi ned i seks konkrete strategier til at øge omsætningen hos dine eksisterende kunder. Disse metoder er enkle, effektive og gennemtestede – og de kan gøre en markant forskel for din bundlinje: 1️⃣ Sælg dyrere – Opgrader kunden til en bedre løsning. Eksempel: Hvis en kunde overvejer at købe en standardprinter
-
#114 Sælger - du skal markedsføre dig selv!
18/11/2024 Duration: 42minMen det er sgu da min marketingafdeling der skal skaffe leads! Ja, ja. Det kan du da have ret i. Men tillykke med det. Så får du ret og de andre sælgere løber med kunderne. Det jeg mener - og det du kan høre mere om i denne episode - er at det er meget almindeligt, at man som sælger føler at marketing-kollegerne ikke altid forstår situationen i salgsafdelingen. Man kan som sælger opleve, at der kommer for få leads, for dårlige leads og at der er manglende forståelse for sælgernes situation. Det har i visse tilfælde sin rigtighed. Jeg møder ofte sælgere som ikke får leads nok og som derfor ikke sælger nok. Hvad kan jeg så gøre? Ja, du kan til at starte med finde dem, kunderne. Du kan bruge Linkedin, netværk eller din telefon. Men det er ikke altid nok. Derfor anbefaler jeg, at du markedsfører dig selv. At du positionerer dig i markedet, som en førende ekspert, rådgiver eller specialist på netop dit felt. At du træder op på ølkassen og taler. At du fylder noget i landskabet. At du råber op og gør dig fri fra di
-
#113 Ordren er lukket - men du glemte det vigtigste...
11/10/2024 Duration: 58minI denne episode får du inspiration til at få mere ud af de kunder du lige har lukket. Det er en meget klassisk sælger-fejl at vi bruger meget tid på at opsøge kunder, på at forhandle med dem, på at sende tilbud og på lukke ordren - men vi glemmer ofte, at når vi først har lukket ordren går det vigtig arbejde i gang - nemlig det arbejde der har med at fastholde og udvikle relationen at gøre. Et andet fokus der er supervigtigt når vi lige har lukket en aftale, er jo at sikre at aftalen kommer godt fra start. Så uanset om du sælger biler, IT-løsninger, software, konsulentydelser eller noget helt femte, så er det vigtigt at du fokuserer på at startoplevelsen bliver perfekt fra dag et. Men mange af os glemmer det. Mange af os glemmer at vi ikke bare skal levere en ydelse og sende en faktura. Vi glemmer at vi skal levere en ydelse og så skal der ske tre ting: Før leverance. Vi skal sikre os at kunden forstår præcis hvad det er de har købt - ikke bare køberen men også de brugere som er ude hos kunden. Så uanset om
-
#112 Skal du på messe? Få tips før du tager afsted.
05/10/2024 Duration: 56minSådan får du mest muligt ud af messen. Du er på vej til messe med firmaet. I har samlet de nyeste produkter. Købt skjorter med logo på flippen (!) og har sat et godt hold bestående af produktspecialister, sælgere og mellemledere. I glæder jer til tre hårde dage i Frankfurt eller Herning - men også til tre sjove dage med gang i den. Men I har overset en masse! I har nemlig kun styr på alt det nemme: Transport, hotel, standens indretning, karameller og konkurrencen hvor en eller anden tilfældig tosse kan vinde en iPad som I har købt billigt i Bilka. Men det I ikke har styr på, det har jeg lavet en podcastepsiode om. Det er nemlig følgende: FUE - som du kan høre mere om... TAS - som er essentielt - og som du også kan høre mere om KPI'er som fx: Mål for antal møder Mål for antal leads Mål for antal salg, hvis det er relevant Det perfekte pitch, som skal få potentielle kunder til at stoppe op Screening af de besøgende Hvilke møder der skal bookes før messen Hvem I gerne vil invitere til jeres stand Bemandingsplan
-
#111 - Tre dage i Jylland. Om mødebooking, mersalg og konvertering af leads til ordre.
27/09/2024 Duration: 01h56minLuk salget. Book mødet. Sælg mere. I denne tre-i-en episode fra landevejen, kan du se frem til at få inspiration fra min uge i Jylland. Jeg har nemlig gennemført tre dages salgstræning hos tre kunder - og du er inviteret med. Her får du således inspiration direkte fra landevejen, hvor jeg deler mine overvejelser og erfaringer fra de tre dage. Hør bla. om 1. Leasing - at lukke salget ved forespørgsler - uden at tale pris. At del-lukke salget. At sikre enighed om mere end at prisen skal være lav. 2. Mersalg - sådan inspirerer vi kunderne til at købe mere og samtidig blive mere tilfredse. Sådan får jeg det godt med at mersælge, selv om jeg ikke ser mig selv som sælger. Sådan vælger jeg min mersalgsstil, så jeg matcher kunden bedre. 3. Mødebooking - hvordan du nemt kan booke flere møder via god planlægning og ved at kommunikere på en måde, så dine afvisninger ikke rammer dig så hårdt. Du får næsten to timers salgstræning hvor du både kan høre mine overvejelser om den kunde jeg er på vej ud til og om de erfaringer
-
#110 Den perfekte sælger... Sådan finder og fastholder du den perfekte sælger
31/08/2024 Duration: 01h12minHvorfor fejler sælgere? Det gør de ikke fordi de er dumme eller dovne. De fejler oftest fordi de er fejlrekrutteret, dårligt ledet og minimalt motiveret. I denne episode får du en guide til at justere din rekrutteringsproces, næste gang du skal ansætte en sælger. Du får også inspiration til at vurdere din nye sælgers kompetencer, så du samen med sælgeren kan lægge en udviklingsplan, der virker. Ved at bruge "One Minute Manager" metoden kan du nemlig udvikle og motivere dine sælgere særdeles effektivt. Men lyt med og få opskriften - lige til at bruge fra i morgen. Min erfaring er nemlig at mange virksomheder har forkerte søgekriterier, når de skal ansætte en sælger. Det jeg mener er, at sælgere jo helt grundlæggende skal kunne to ting: De skal kunne sælge De skal forstå markedet Men det er her, at mange ledere dummer sig. De kommer nemlig til at bytte rundt på de to emner. De tror fejlagtigt at det først og fremmest er vigtigt at den nye sælger kender markedet, kunderne og produkterne. Dermed antager ledelse
-
#109 Fra 0-100 som ny sælger - med special guest David Birdi
26/08/2024 Duration: 01h14minI denne episode har jeg tilladt mig at invitere min sælgende søn, David. Han er nemlig i en situation, som er relevant for mange sælgere: Han starter nemlig fra nul. Eller rettere: Han startede fra nul for et år siden. Og det betyder på godt dansk at: Han havde nul kunder. Han havde nul salgserfaring. Han havde nul viden om at tale værdi. Han havde nul viden om at undgå at tale pris. Han havde nul aktivitet på Linkedin. Han havde nul netværk. Dermed er - eller var - hans situation den samme som dig der skifter fra at være fx produktspicialist til at være sælger. Eller dig der skifter firma for at starte en karriere som sælger. Eller dig der skifter distrikt og skal bygge et ny op - bortset fra at du selvfølgelig har erfaring og evt. netværk. Eller dig der er selvstændig og skal ud at hente omsætning. Hvad kan jeg så lære? Du kan lære - og få inspiration til at komme igang. Uanset om du er 19 eller 29, 39 eller ældre. Du kan lære at starte fra nul - og alligevel få succes med salget på forholdsvis kort ti
-
#108 SKO modellen - den helt centrale spørgemetodik når du sælger.
13/08/2024 Duration: 01h10minHvis der er en episode af de nu 108 episoder i denne podcast som du skal lytte til, så er det denne. Her får du nemlig nøglen til salg - altså viden om hvordan salg helt grundlæggende skal være, hvis du spørger mig - og de fleste andre salgs-guruer. Du får ikke bare inspiration til at strukturere dit salg bedre - altså selve salgsmødet - du får også en grundlæggende forståelse for noget som mange, måske de fleste sælgere ikke har styr på... ...nemlig rækkefølgen i salgsmødet. Jeg taler ikke om mødets faser med introduktion, behovsafdækning, behovspåvirkning osv. Jeg taler om den helt grundlæggende struktur for salg. Om at sikre, at du opnår mest muligt salg blot ved at gøre tingene i den rette rækkefølge. Om at holde fokus på behov og ikke på løsning. Om at undgå fokus på pris, blot ved at gøre ting i den rette rækkefølge. Om at have en holdning til hvor mange procent af salgsmødet der drejer sig om behov - og hvor mange procent af mødet der skal fokusere på løsning. Om at grave dybere, når du taler behov, fo
-
#107 Boost Din Salgschef
04/06/2024 Duration: 49minGør din salgschef bedre I denne episode dykker vi ned i, hvordan du som sælger kan forbedre din salgsledelse og dermed nå dine mål lettere. Vi fokuserer på strategier og konkrete værktøjer til at få din salgschef til at støtte dig bedre i dit arbejde. Du får ikke kun ideer og værktøjer - jeg deler også med dig, hvordan jeg selv blev god til at sælge ved at kræve min chefs involvering og attention. Hør bla. om: 1. Kend dine mål i god tid Når du går ind i det nye år, er det essentielt at kende dine salgsmål. Selvom din salgschef har et overordnet ansvar, er det i sidste ende dit ansvar at sikre, at du forstår og arbejder hen imod disse mål. Planlægningen skal starte tidligt, så du er klar til at levere fra dag ét. 2. Leadtime og budgetter For at opnå succes skal du forstå din leadtime, så dit nye salgsbudget ikke bliver placeret foran dig for sent... Hvis du fx har en salgscyklus - eller leadtime - på 3 måneder betyder det, at du skal have dit budget klar senest den 1. september for at være foran i det nye år..
-
#106 Motivation og flere kundemøder
20/04/2024 Duration: 51minJeg mangler motivation! Dette har to sælgere sagt til mig i denne uge. Den ene er ansat i et IT-firma. Den anden er selvstændig. Begge har de lidt svært ved at finde motivation. Ikke fordi de er dovne, mere fordi de begge - uafhængigt af hinanden - har ret let ved at nå deres salgsbudgetter. Det er jo umiddelbart positivt - men når man har nået sine mål, er det nemmeste jo at slappe af. Bremse op. Køre på 80% i stedet for 100%. Den første del af denne episode handler derfor om hvordan du som sælger kan finde motivationen igen. Løsningen er ikke specielt avanceret - og på ingen måde kompliceret. Som du kan høre, er min anbefaling at finde nye mål: Hvis du når dit salgsmål, så fokuser på dine indsatser eller effekten af samme. Hvilke KPI'er du kan fokusere på som sælger - og hvordan du i praksis kan gøre, kan du høre her. Jeg vil også gerne optimere min mødebooking Sådan sagde en ene af to ovennævnte sælgere. Den udfordring har jeg taget op, og derfor kan du i anden del høre mine erfaringer og konkrete råd til,
-
#105 Sådan kan leasing styrke dit salg - og komme kunden til gode...
04/02/2024 Duration: 26minJeg møder to slags virksomheder: Dem der altid tilbyder kunden et alternativ til kontant handel - nemlig leasing - og dem der ikke har sat sig ind i begrebet leasing. Det er naturligvis ikke bilforhandlere jeg taler om. De leaser til alle. Til Hr. og Fru Hansen. Til firmaer. Til alle. Det er heller ikke alle IT-virksomheder jeg taler om. De bruger leasing som et salgsværktøj - især når der drejer sig om print. Faktisk taler jeg heller ikke om kaffefirmaer, som jo har benyttet sig af leasing i mange år. Nej, jeg taler til dig, som sælger traditionelt. Kontant. Som end ikke har overvejet om dine varer, ydelser eller løsninger egner sig til leasing. Det gør jeg ikke fordi jeg er ekspert i leasing af B2B-ydelser. Jeg gør det fordi jeg har observeret de sælgere jeg har mødt gennem tiden. De observationer jeg har gjort mig er nemlig, at mange burde tilbyde leasing. Det gør det bare ikke. Så I denne, korte episode gennemgår jeg følgende, som gerne skulle få dig til at tænke... Tænke over leasing som en mulighed i di
-
#104 Sådan bliver du en modig sælger
28/01/2024 Duration: 01h01minI denne episode bliver podcastens vært, Leon kapret af gæsten. Hardeep vil nemlig ikke besvare Leons spørgsmål, om hvorfor man bliver en stærk, modig og mere robust sælger. I stedet overtager han rollen som vært og interviewer Leon. Det er blevet til en episode med masser af konkrete tips til at fokusere mindre på modstand - for derigennem at få bedre resultater som sælger. Så lyt med og hør om hvordan du: Kan lære at fokusere mindre på modstand og mere på succes. Får programmeret dig selv til at acceptere smerten og bruge modstanden til at nå længere som sælger. Kommer længere i salgsprocessen ved at forstå, at modstand ikke nødvendigvis betyder at alle pludselig er mod dig. Du får inspiration til at arbejde mere fokuseret og til at blive mindre følelelsesstyret når du oplever modstand i salgsprocessen. Det er nemlig sådan, at størstedelen af den modstand vi møder ikke har noget med os at gøre. Det er ofte på kundens side af bordet, at modstanden er. Det er jo ikke fordi kunderne ikke kan lide dig, at de uds
-
#103 Er din psyke vigtigere end salgsværktøjerne?
16/12/2023 Duration: 53minDet hele sidder i hovedet... Nogenlunde sådan siger man ofte om fx Holger Rune, der jo er en ung, superdygtig tennisstjerne. Eller om en foldboldspiller der skal prøve at score på straffespark. Eller om en sælger, der bare gør det godt. Men er der noget om det? Er det rigtigt, at vores mindset, vores tanker, vores psyke og selvtillid har indflydelse på vores salg? Det taler jeg med Hardeep Dhanjal om igen. For Hardeep træner ikke mennesker i at stille de rette spørgsmål, eller i BALA og lukketeknik. Han taler om vores psyke, robusthed og frygt. Frygten for at fejle. Frygten for at få en afvisning. Frygten for ikke at slå til. Og det gør han så godt og lavpraktisk (på den gode måde) at jeg har inviteret ham i studiet til en konkret dialog om: Hvordan bliver jeg mere robust som sælger? Hvordan accepterer jeg, at jeg ikke får en hitrate på 100% når jeg booker møder, afslutter salget eller sender tilbud? Så glæd dig til endnu en episode med gode tips til at blive mere end bare dygtig til salgsteknikkerne - nu får
-
#102 Kunden køber efter 5 forsøg. Du stopper for tidligt... Vedholdenhed er svaret.
09/12/2023 Duration: 42minHvorfor giver sælgere op før kunden gør? Igen er Hardeep Dhanjal med i min podcast. I dag taler vi om det faktum at B2B sælgere ofte på grund af misforstået hensyntagen til kunder, følger for lidt op. Du kan i øvrigt få endnu mere inspiration på http://salesmotivators.dk :-) Der er analyser der viser at man som sælger skal være i kontakt med kunder mellem fem og 10 gange for at komme til et salg. Det kan dække over at der skal tre opkald til for at få et møde. At der skal to møder til for at komme til en forhandlingssituation - eller et tilbud. Og at der så skal følges på fem gange, over flere måneder, for at komme til en afslutning. Det behøver ikke være sådan - det kommer jo an på sælger, kunde, produkt, kompleksitet og pris - men det der ofte sådan. Altså sådan at sælgeren skal være vedholdende, udholdende, vedblivende. Men hvad er vi opdraget til? Vi er opdraget til at være høflige. Til at tage hensyn. Til at acceptere folks respons. Men som sælger skal vi mere end det. Vi skal tænke på kundens forretning
-
#101 Fjern Frygten! I dag om mødebooking - med motivationsguru Hardeep Dhanjal
07/12/2023 Duration: 45minDu hader jo at booke møder... ...ikke? Det gør de fleste af os. Men nu er der måske hjælp at hente, for jeg har mødt en helt genial herre. Altså: Helt genial. Han er en verdenskendt motivational speaker. Det han kan - og gør - er at rejse verden rundt og skabe god energi hos bla. sælgere. Han hjælper dig og mig til at reducere vores modstand og frygt for de svære opgaver. Han får vores tanker justeret, bare ved at tale med os, og får os til at revurdere vores arbejde. Derfor er han min gæst i denne første episode i en lille serie af måske fem-seks episoder med temaet: Tænk anderledes og opnå mere. Det er ikke hokus-pokus. Det er ikke magi. Du kommer ikke lige pludselig til at tro på, at jorden er flad, men du bliver positivt provokeret til at vende op og ned på dine tanker om de kedelige opgaver. I denne episode udfordrer jeg Hardeep. Jeg beder ham hjælpe os sælgere, der hader telefoncanvas og får ham til at udfordre os retur, så vi fremover griber telefonen med mindre frygt og modstand. Så glæd dig til den