Spiller Til Spiller

Informações:

Synopsis

Spiller Til Spiller er en fodboldfaglig podcast. Debatteret eller fortalt af spillere til spillere. Den handler ikke om 4-4-2, falsk 9ere eller andre tendenser. Den handler derimod om de udfordringer, problemstillinger og forhold, som de professionelle fodboldspillere står over for. 'Spiller Til Spiller´-redaktionen kan kontaktes på mail@spillerforeningen.dk, og du kan følges os på #spillertilspiller på Twitter.

Episodes

  • 16: Den totale nedsmeltning førte til exit

    20/03/2019 Duration: 13min

    - Efter jeg havde siddet der på badeværelsesgulvet i nogle timer, vækkede jeg min kone. Jeg vækkede hende, fordi jeg desperat havde brug for én at snakke med, som jeg kunne betro mig til. Det var natten før, Jonas Jensen skulle skrive under på karrierens bedste kontrakt. Han burde være lykkelig, men det var han ikke. Tværtimod. Den nat fik han ikke lukket et øje. I stedet tilbragte han den på badeværelsesgulvet. Jonas Jensen beskriver det selv som ”den totale nedsmeltning”. Hør hans åbenhjertige beretning her. Fortalt af Jonas Jensen.

  • 15: En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter

    11/03/2019 Duration: 12min

    15: En truende præsident, hans lakaj og de manglende konvolutter by Spiller Til Spiller

  • 14: Jens Jessen knokler stadig røven ud af bukserne

    01/03/2019 Duration: 37min

    14: Jens Jessen knokler stadig røven ud af bukserne by Spiller Til Spiller

  • 13: Arbejdsgiverne står ikke i kø, bare fordi du har spillet fodbold

    21/02/2019 Duration: 36min

    Michael Nonbo gik fra at være professionel fodboldspiller om torsdagen til at være ejendomsmægler om fredagen. Men det betyder ikke, at arbejdergiverne bare står i kø, fordi man har været professionel fodboldspiller. Podcasten er tilrettelagt, redigeret og produceret af Spillerforeningen, og den er bragt i samarbejde med Mediano. Vært: Dan Hirsch Sørensen

  • 12: Konkursen: Da lyset blev slukket i FC Vestsjælland

    09/12/2018 Duration: 56min

    Lønnen udeblev, og arbejdspladsen forsvandt. Det var virkeligheden for de ansatte i FC Vestsjælland, da klubben blev erklæret konkurs. Anders Due, Anders Kure og Marc Rochester fortæller, hvordan de oplevede det, da lyset blev slukket i FC Vestsjælland. Podcasten er tilrettelagt, redigeret og produceret af Spillerforeningen, og den er bragt i samarbejde med Mediano. Vært: Michael Hehr

  • 11: Mit fodboldliv med skader, glædestårer og tomrum

    06/12/2018 Duration: 13min

    'Spillernes Stemme' er fodboldspillernes uredigerede talerør. Det har den tidligere SønderjyskE-spiller Søren Mussmann benyttet sig af. I denne podcast indtaler han sin 'Spillernes Stemme'-historie, der byder på store op- og nedture.

  • 10: Bisps indre kamp: De forbudte tanker om karrierestoppet

    25/10/2018 Duration: 45min

    - Når jeg læser det her, så er det et skrig. Ikke et skrig på hjælp, men et skrig på at der skulle ske noget. Sådan siger Ole Bisp Rasmussen. Mod slutningen af hans korte fodboldkarriere kæmpede han en indre kamp. En kamp, der er dokumenteret i den dagbog, han skrev i det sidste halve år af karrieren. Han læser op fra dagbogen og fortæller om den inde kamp i denne episode af ’Spiller Til Spiller’. Vært: Michael Hehr

  • 09: Simon Skou Jakobsen - I Superligaens skygge

    18/10/2018 Duration: 38min

    Simon Skou Jakobsen bruger bl.a. Twitter til at skabe sig et brand – et brand, der skal hjælpe ham, når karrieren er slut. Men arbejdsbetingelserne er blevet forværret, efter han og resten af Silkeborg-mandskabet i sommer rykkede ud af Superligaen. Det fortæller han om i denne episode, hvor han også kommer ind på, hvordan han oplevede den hæsblæsende afslutning på sidste sæson, som han beskriver ”som et helt vanvittigt pres at være under”. Vært: Michael Hehr

  • 08: VM-special med Jesper Grønkjær

    14/06/2018 Duration: 01h02min

    Forud for sommerens VM-slutrunde bringer Spillerforeningen fire VM-specials som podcast. Én fra hver VM-slutrunde. I denne episode kigger Jesper Grønkjær tilbage på slutrunden i Sydafrika i 2010, hvor kantspilleren også spillede sin sidste landskamp. Grønkjær kigger tilbage på en skuffende slutrunde, hvor Danmark efter de tre indledende kampe blev sendt ud af turneringen. Vært: Dan Hirsch Sørensen

  • 07: VM-special med Thomas Helveg

    07/06/2018 Duration: 01h08min

    Forud for sommerens VM-slutrunde bringer Spillerforeningen fire VM-specials som podcast. Én fra hver VM-slutrunde, Danmark har deltaget i. Tredje gang Danmark deltog i en VM-slutrunde var i Japan og Sydkorea i 2002. Thomas Helveg husker i denne episode af 'Spiller Til Spiller' tilbage på netop denne slutrunde, hvor Danmark sendte Frankrig hjem, men hvor de danske drenge også oplevede ”et antiklimaks ud over alle grænser”, da England sendte holdet ud i ottendedelsfinalen. Du kan desuden høre Helveg fortælle om forventningerne til VM i Rusland, hjerteklubben OB og tiden i AC Milan. Vært: Dan Hirsch Sørensen

  • 06: VM-special med Martin Jørgensen

    17/05/2018 Duration: 45min

    Forud for sommerens VM-slutrunde bringer Spillerforeningen fire VM-specials som podcast. Én fra hver VM-slutrunde, Danmark har deltaget i. I 1998 deltog Danmark for anden gang ved et verdensmesterskab i fodbold. Ved den lejlighed nåede vi kvartfinalen, og dén kvartfinale står fortsat – trods nederlaget til Brasilien – som fodboldkarrierens største øjeblik for Martin Jørgensen. Hør ham fortælle kampen, slutrunden og fodboldkarrieren generelt i denne episode af ’Spiller Til Spiller’. Vært: Dan Hirsch Sørensen

  • 05: Christian Poulsen, Morten Levinsen og Rasmus Haagensen om (tab af) identitet

    03/05/2018 Duration: 01h41s

    Hvordan er fodbold identitetsskabende? Hvordan håndterer man tabet af den identitet? Og hvordan kan fodboldverdenen være en boble? Det – og meget andet – taler Christian Poulsen, Morten Levinsen og Rasmus Haagensen om i denne episode af ’Spiller Til Spiller’. Vært: Michael Hehr.

  • 04: Spillernes Stemme: Elitefodbold bygger på en kultur, der gør mennesker syge

    02/05/2018 Duration: 11min

    Elitefodbold bygger på en kultur, der gør mennesker syge. Det mener Morten Levinsen, der har skrevet en historie til 'Spillernes Stemme' med samme overskrift. Hør historien - fortalt af Morten selv - her.

  • 03: Jens Gjesings bratte karrierestop og livet efter fodbold

    19/04/2018 Duration: 36min

    Jens Gjesings fodboldkarriere fik en brat afslutning. I en alder af 26 år måtte den tidligere ligalandsholdsspiller nødtvunget indstille karrieren. I denne episode af 'Spiller Til Spiller' fortæller Gjesing om den voldsomme afsked, hvordan fodboldverdenen brager videre, og hvordan han har oplevet livet efter fodbold. Vært: Michael Hehr.

  • 02: VM-special med Preben Elkjær

    12/04/2018 Duration: 37min

    Forud for sommerens VM-slutrunde bringer Spillerforeningen fire VM-specials som podcast. Én fra hver VM-slutrunde, Danmark har deltaget i. Første gang, Danmark deltog ved et verdensmesterskab i fodbold, var i Mexico i 1986. En af de bærende kræfter på holdet var Preben Elkjær. Han var forreste mand på et af historiens bedste danske landshold. Vært: Dan Hirsch Sørensen

  • 01: Jakob Poulsen, Simon Skou Jakobsen og Thomas Lindrup debatterer baneforhold i Superligaen

    06/04/2018 Duration: 45min

    Hvad kendetegner en god fodboldbane, og lever banerne i Superligaen op til spillernes forventninger. Jakob Poulsen, FCM, Simon Skou Jakobsen, SIF og Thomas Lindrup, Spillerforeningen, debatterer emnet. Vært er Martin Dons

page 6 from 6