Magtens Tredeling

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 146:45:44
  • More information

Informações:

Synopsis

Perspektiv på den verden, vi lever i - set med advokatens briller. Det er opskriften, når redaktør hos advokatbranchens nyhedsmedie K-News Rasmus Hylleberg hver uge inviterer til debat i studiet og sammen med to af advokatbranchens og erhvervslivets fremmeste eksperter sættes udviklinger og perspektiver i samfundet ind i en juridisk kontekst.

Episodes

  • Episode 268 - EMRK’s betydning for dansk praksis - kontekst og aktuelt

    20/05/2026 Duration: 48min

    Professor Louise Halleskov binder trådene sammen mellem EMRK og dansk forvaltningsret. Hun tager en række sager, verserende som afgjorte, og sætter, som hun siger det - emnet i kontekst og aktualitet. Hun inddrager jydebrødre-sagen, manden med reolen foran hans dør-sagen, verserende sager og afgjorte sager, og hun argumenterer for, hvordan hun ser en begyndende dansk retspraksis på områder inden for forvaltningen, der i stigende grad er påvirket af EMRK-baserede domme. Det er sager om sagsbehanlingstider og godtgørelser. Episoden er en optagelse af Halleskovs åbningskeynote ved 2026’s forvaltningretskonference. K-NEWS er mediepartner og har eksklusiv adgang til at optage udvalgte oplæg og publicere dem som en del af vores faste juridiske podcast Magtens Tredeling. Keynoten med Louise Halleskov er den første af flere, vi i 2026 udgiver fra årets konference.

  • Episode 267 - Kryptokampen del 3

    15/05/2026 Duration: 18min

    Hvad fandt arbejdsgruppen under Skatteministeriet, som skulle komme med input til ny lovgivning om beskatning af kryptoaktiver i Danmark, ud af? Og hvornår kan vi egentlig regne med at det bliver til lov? For der er intet sket siden sommeren 2025, og under danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger siden valget 24. marts er der absolut intet politisk besluttet. Hvordan forsøger man i EU og internationalt at regulere et verdensomspændende marked for handel med kryptovaluta? Det er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kryptokampen, som også kigger lidt ud i, hvordan fremtiden kan se ud for kryptomarkedet. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym kryptohandlende Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret

  • Episode 266 - Kryptokampen del 2

    15/05/2026 Duration: 20min

    Hvorfor er kryptoejeren Thor anonym, og hvad er det, der gør at vi ikke bare kan behandle kryptoaktiver som andre financielle aktiver, vi kender? Det undersøges i dette afsnit af Kryptokampen, hvor vi også får forklaringen på, hvorfor man kan ende med at skulle betale mange tusinde kroner i skat af kryptohandler, man reelt ikke har tjent på. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym, kryptohandlende Anne Sofie Højrup Bondegaard, lektor juridisk institut, Aarhus Universitet Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret af Beam Audio Agency for K-NEWS. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Danmark. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk

  • Episode 265 - Make tax great again

    13/05/2026 Duration: 28min

    Dansk skattelovgivning lider under overimplementering og øget kompleksitet, og det går ud over den individuelle retssikkerhed på skatteområdet. Sådan lyder det fra FSR - Danske Revisorer, der med et nyt skattepolitisk udspil vil have skattelovgivning ind i regeringsforhandlingerne velvidende, at skat nok ikke ligefrem er en kioskbasker, fortæller udvalgsleder for FSR’s skatteudvalg Søren Næsborg Jensen i Magtens Tredeling. For problemerne er ifølge FSR så mange, at der er brug for et politisk fokus på skatteområdet - og helst allerede i et kommende regeringsgrundlag. Gæst: Søren Næsborg Jensen, partner hos EY og udvalgsleder for FSR's Skatteudvalg Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet, og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.

  • Episode 264 - Kryptokampen del 1

    06/05/2026 Duration: 20min

    Hundredetusinder af danskere kæmper med, hvordan de skal betale skat af deres gevinster på bitcoins og andre kryptoaktiver, og følge Skatteministeriet selv er det kun ganske få procent af danskerne med de digitale værdier, som overholder reglerne for indberetning af skat. Selvom det har været planlagt af regeringen i mange år, findes der stadig ingen særlig lovgivning for, hvordan danskere beskattes af kryptohandel. Beskatningen af de blockchainbaserede digitale værdier bygger derfor i dag på statsskatteloven, der er mere end 100 år gammel. Mens vi venter på målrettet lovgivning, går statskassen ifølge eksperter glip af millioner i skat, og kryptoejerne risikerer uforvarende at ende i retsopgør med og dyre regninger til skattemyndighederne. Del et af tre. I serien Kryptokampen dykker vi i tre afsnit - hvor af dette er det første - ned i, hvad udfordringerne er, og hvorfor vi stadig ikke har fået nogen lovgivning for handel med krypto. Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ott

  • Kryptokampen TRAILER

    05/05/2026 Duration: 01min

    Hundredetusindvis af danskere ejer kryptoværdier, og de risikerer at brænde nallerne, hvis de vælger at betale skat. Det skyldes, at Danmark ikke har en lov, der er designet til den type digitale værdier. Sådan forholder det sig her i 2026, selvom det i mange år har været regeringens ambition at lave den lovgivning. I den nye miniserie Kryptokampen undersøger K-NEWS, hvad problemerne er. Mød i Kryptokampens kommende tre afsnit *den anonyme Thor, der ikke tør stå frem, selv om han faktisk har betalt skat. *skatteadvokaten, der i 2024 gav skatteminister og skatteordførere kolde fødder. *skatteeksperter, der forsøger at løse knuden.

  • Episode 263 - Hvem er skyld i de misforståede menneskerettigheder?

    29/04/2026 Duration: 40min

    Mads Bryde Andersen er en af meget få juridiske specialister, der offentligt har argumenteret for, at Danmark kan melde sig ud af Menneskeretskonventionen og ind igen med forbehold. I denne episode forklarer han, hvorfor han mener, domstolen i Strasbourg har sat sig ud over sin kompetence – og sit mandag. Og han kritiserer menneskeretsmiljøet for at leve et isoleret liv, hvor de ikke blander sig kritisk i nødvendige diskussioner i Danmark. Gæst: Mads Bryde Andersen, professor i formueret, Juridisk fakultet på Københavns Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk

  • Episode 262 - Hvordan regulerer Grundloven regeringsingenmandsland?

    21/04/2026 Duration: 21min

    Siden 25. marts, hvor Mette Frederiksen indgav regeringens afskedsbegæring til kongen, har Danmark befundet sig i et ingenmandsland mellem to regeringer. I Magtens Tredeling episode 262 fortæller lektor i forfatningsret Sune Klinge fra Københavns Universitet, hvad Grundloven regulerer og endnu mere interessant ikke regulerer, når en regering er gået af, men fortsat styrer som forretningsregering. I episoden 262 kan du hører hvordan politisk praksis i stedet udfylder tomrummet med uskrevne normer for regeringsdannelse og hvor langt en afgående regering kan gå ud over ren drift, før det rejser spørgsmål om parlamentarisk opbakning og ministeransvar. Gæst: Sune Klinge, lektor i forfatningsret på Københavns Universitet Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark.

  • Episode 261 - Retlig interesse i Højesteret

    14/04/2026 Duration: 28min

    For at føre en sag ved de danske domstole skal sagsøger som bekendt have det, der kaldes retlig interesse. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen – det er ulovbestemt – og det er derfor op til domstolene at forme praksis og herigennem fastlægge dets indhold. Det fik fire humanitære organisationer at mærke, da Højesteret for nylig afsagde kendelse i sagen U.2026.2373. Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International og Al-Haq havde forsøgt at få prøvet, om danske eksporttilladelser til F-35-komponenter var ugyldige, fordi de ifølge organisationerne strider mod våbenloven og Danmarks internationale forpligtelser. Højesteret gav dem afslag – ligesom landsretten havde gjort det før. Ph.d fra Aarhus Universitet Simon Kærslund Terp, der har undersøgt begrebet retlig interesse indgående i sin bog Retlig Interesse i Civile Sager, er gæst i denne uges episode af Magtens Tredeling. Han forklarer baggrunden for afgørelsen og peger på, hvad den kan betyde i et større retspolitisk perspektiv. Gæst: Sim

  • Episode 260 - Ansvarlig skat uden teoretisk fundament / Magtens Tredeling - Taxo

    07/04/2026 Duration: 28min

    Ansvarlig skat er et begreb, der i højere grad sniger sig ind i de store danske virksomheders årsrapporter og CSR-strategier. Men der findes ingen definitiv definition for, hvad begrebet indebærer. Ph.d. Sara Ravn Jespersen har som den første kortlagt, hvad ansvarlig skat egentlig betyder. I Magtens Tredeling – Taxo folder hun begrebet ud og uddyber, hvilken position det har i dag, og hvordan det historisk er opstået. I dagens udsendelse uddyber hun, hvordan blandt NGO’er og ikke mindst store internationale skatteskandaler har haft betydning for det, hun selv kalder en ændring i virksomhedernes tilgang til skat. Og så forklarer hun, hvordan begrebet ansvarlig skat er blevet en ufravigelig del af virksomhedernes positionering og branding. Gæst: Sara Ravn Jespersen, ph.d. fra CBS Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling - Taxo ser K-NEWS i samarbejde med FSR på skatteproblematikker og temaer. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalist

  • Episode 259 - Med AI i fuld galop skal de studerende lære at ride

    25/03/2026 Duration: 26min

    Jurastuderende og stifter af den nye forening JURAI på Aarhus Universitet, Philip Dalmose, ser ikke AI som en trussel mod juraen, men som et vilkår, kommende jurister skal lære at bruge ansvarligt. I Magtens Tredeling afviser han billedet af den bekymrede, fremtidsangste jurastuderende og beskriver i stedet, hvordan AI allerede i dag bruges til eksamensforberedelse, studiejob og legal tech-kompetencer – uden at bøgerne og den juridiske metode må slippe taget. Gæst: Phillip Dalmose, jurastuderende og stifter af foreningen JURAI Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt pressenævnet.

  • Episode 258 - Salærstørrelsen fik Tobias Stadarfeld til at føle sig som en idiot

    18/03/2026 Duration: 35min

    Når borgerens advokat får en brøkdel af statens salær, hvad gør det så ved lysten til at føre de svære sager? I denne episode af Magtens Tredeling fortæller tidligere menneskerettighedsadvokat Tobias Stadarfeld, hvorfor ti år med fri processager, beskårne salærer og afviste klager fik ham til at lægge advokatkappen på hylden. Og han fortæller også, hvad det betyder for de borgere, der netop skal bruge domstolene til at få myndighedsfejl frem i lyset. Han deler konkrete eksempler på sager, hvor hans arbejde honoreres langt lavere end modpartens, forklarer hvorfor de økonomiske vilkår får alvorlige sager til aldrig at nå retten og overvejer, hvad der skal til, før han igen kan se sig selv i rollen som advokat. Gæst: Tobias Stadarfeld, ekstern lektor på Aarhus Universitet og tidligere advokat hos Bonnez og Ziebe. Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og e

  • Episode 257 - Når jura blot er krymmel på kagen

    11/03/2026 Duration: 25min

    En ny ændring af socialrådgiveruddannelsen risikerer at efterlade de studerendes med et endnu mere mangelfuldt juridisk grundlag end tilfældet er i dag. Sådan lyder det fra næstforperson i Socialrådgivernes Censorledelse Pernille Gry Petersen, der ser med stor bekymring på den nye strukturændring af socialrådgiveruddannelsen, som træder i kraft 1. august i år. Allerede nu viser censorernes årsrapporter, at de studerendes viden om jura og juridisk metode flere steder er meget mangelfuld, og at centrale områder som beskæftigelseslovgivning i nogle eksamensbesvarelser helt er fraværende. Og med den nye uddannelsesstruktur, der blandt andet vil forkorte den nuværende uddannelse med tre måneder, er bekymringen, at juraen får endnu mindre plads. Gæst: Pernille Gry Petersen, næstforperson for Socialrådgiveruddannelsens Censorledelse Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dæknin

  • Magtens Tredeling #256 - Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn

    04/03/2026 Duration: 26min

    Unge mellem 15 og 17 år er juridisk set børn – men møder et strafferetligt system, der ofte behandler dem som voksne. I denne episode af Magtens Tredeling fortæller post.doc Martine Stagelund Hvidt, hvordan netop den dobbelte position betyder, at unge udsat for vold i hjemmet selv ender med at bære en urimelig stor del af ansvaret for at aktivere deres rettigheder. Med afsæt i sin videnskabelige artikel til TfK Et juridisk perspektiv på unge udsat for vold i hjemmet – ikke rigtige voksne – ikke rigtige børn, forklarer hun i denne episode, hvad hendes forskning peger på er grunden til, at de 15-17-årige næsten ikke optræder i børnehusenes statistikker, og hvorfor hun anbefaler, at grænsen for videoafhøring hæves til 18 år i sager om vold mod børn i hjemmet, seksuelle overgreb og incest. Gæst: Martine Stagelund Hvidt, post.doc fra det juridiske fakultet på Københavns Universitet Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS le

  • Episode 255 - EU bekæmper mundkurvssager, men Danmark står udenfor

    24/02/2026 Duration: 28min

    Magtfulde virksomheder og personer bruger i stigende grad retssystemet til at intimidere kritikere med dyre og langvarige retssager. De såkaldte SLAPP-sager er ikke først og fremmest tænkt til at få oprejsning for en potentiel krænkelse, men til at skræmme journalister, NGO’er, forskere og andre deltagere i den offentlige debat til tavshed. I Magtens Tredeling episode 255 forklarer bestyrelsesmedlem i Coalition against SLAPPS in Europe og Greenpeace-jurist Daniel Simons, hvordan SLAPP-sager fungerer som censur, hvorfor de truer den demokratiske samtale, og hvad EU’s nye anti‑SLAPP‑direktiv betyder for Europa og Danmark. Gæst: Bestyrelsesmedlem i Coalition against SLAPPS in Europe og Greenpeace-jurist Daniel Simons Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden og er tilmeldt Pressenævnet.

  • Episode 254 - Straf, straf og mere straf

    18/02/2026 Duration: 26min

    Danmark har fået en ny strafreform. En historisk aftale, lød det tilbage i juni måned, da justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede udspillet. Siden har der været forhandlinger i gang og 5. februar udmøntede det sig så i ny konkret lovgivning. Den nye strafreform sætter hårdt ind mod blandt andet personfarlig kriminalitet med dobbelt op på straf for grov vold, og 50% skærpelse af straffen for simpel vold, voldtægt og vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste. Tiltag, der på papiret tillægges stor værdi for ofrene, men som samtidig kommer på et tidspunkt, hvor regeringen selv i deres første udspil skriver, at vi har et generelt lavt kriminalitetsbillede i Danmark. Og det bekymrer kriminolog Annette Olesen. I Magtens Tredeling forklarer hun, hvordan regeringen med den nye strafreform politisk er godt i gang med at udvande strafbegrebet, så det nu dækker over mere en blot betingede og ubetingede domme. Gæst: Kriminolog på Aalborg Universitet, Annette Olesen Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magt

  • Episode 253 - Nyt center vil styrke retsstatens beredskab i en tid præget af oprustning

    10/02/2026 Duration: 39min

    I en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, med krig i Europa, hybride trusler, teknologisk overvågning og gråzoner mellem krig og fred, skal juraen levere klare en række klare svar på hvad myndighederne egentlig må, og hvor retsstatens grænser går, når politikerne samtidig opruster og indføre nye sikkerhedsværn? I denne episode 253 af Magtens Tredeling forklarer centerleder Astrid Kjeldgaard-Petersen, hvorfor det nye Center for Ret og Sikkerhed (CERES) er sat i verden, hvilke juridiske”huller i osten”, forskningen skal lukke, og hvorfor folkerettens fortolkning kan få stor betydning – også når stater forsøger at retfærdiggøre brug af magt. Derfor skal du lytte til denne episode: Denne uges episode er interessant, fordi den kobler konkrete, aktuelle sikkerhedsscenarier (blandt andet droner, hybridtrusler og covid-19-restriktioner) med det principielle spørgsmål om hjemmel, menneskerettigheder og retssikkerhed. Gæst: Astrid Kjeldgaard-Petersen, centerleder på CERES Vært: Dan Poulsen Magtens Tredeling er en d

  • Episode 252 - Truet del 5: Sagen mod de ukendte stemmer

    04/02/2026 Duration: 12min

    Omkring 2,5 år efter de første trusler mod den anonyme advokat Sara blev anmeldt, sidder hun i en tysk retssal, hvor sagen om de truende opkald fra ukendte stemmer endelig skal afsluttes. K-NEWS er taget med, og du høre, hvad der sker i retten i det sydlige Tyskland i denne uges episode af Magtens Tredeling. Episode 252 følger op på Magtens Tredeling miniserien Truet, der handlede om tre advokaters oplevelser med trusler og chikane. Den anonyme advokat Sara forlod ved i episode 204, hvor vi det var uvist, hvem der faktisk stod bag truslerne mod hende. Og det er netop, hvad Sara håber på. at få afklaret i retssalen i Tyskland. Men det hele tager endnu en drejning, og dommeren ender med at afvise sagen. Du kan høre hvorfor i denne uges episode. Gæst: Sara (anonym advokat) Vært: Cecilie Uhre Podcastredaktør: Dan Poulsen Lyd og klipning: Kim G. Hansen Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af jurae

  • Episode 251 - Grøn energi vs skat / Magtens Tredeling - Taxo

    02/02/2026

    Vi mangler en rammelovgivning, der passer til de politiske ambitioner om mere grøn energi og ambitionerne om at den industri er udpeget til at være vækstmotor. I stedet for forståelig og logisk rammelovgivning for de investeringer og udgifter, der rammer 2-3-4 cifrede millioner, er industrien overladt til tolkninger baseret på enkeltsager. Kort og sort sagt i en tid, der skulle være grøn: Vi var bedre til at hjælpe olieproduktionen på vej, end vi idag er til at sætte fart på den grønne omstilling. Sådan lyder kritikken fra European Energys Annette Lindholm, der er gæst i Magtens Tredeling - Taxo, hvor Karnovs medie K-NEWS i samarbejde med FSR ser på skatteproblematikker. Gæst: Annette Lindholm Petersen, Head of Group Tax hos European Energy, der udvikler vind-, sol-, power-to-X- og batteriparkprojekter. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group

  • Episode 250 - Som helhed var det jo bare for sjov

    29/01/2026 Duration: 27min

    Det var ikke et brud på straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf, at den tiltalte Azad Sadon Fadil Habib havde givet plads til fornedrende og nedværdigende vittigheder på sin hjemmeside. Sådan lyder det fra Højesteret i en ny principiel afgørelse. I denne episode af Magtens Tredeling uddyber professor i medieret Søren Sandfeld Jacobsen på, at Højesteret med afgørelsen vil beskytte humor og satire bredere – selv når ytringer “isoleret set” er nedværdigende. Men han peger også på en faldgrube, der kan vise sig, hvis man vil pakke sin hadske tale ind i vittigheder, når talen er specifik rettet mod at skade andre. Gæst: Søren Sandfeld Jacobsen, advokat og professor i medieret på CBS Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet.

page 1 from 14