Synopsis
Hver uge får du de nyeste og bedste hits fra Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Vært: Ole Tøpholm.
Episodes
-
Konfetti - Konfetti gør status og takker af
29/05/2021 Duration: 01h50minFor første gang i 31 år vandt Italien dette års Eurovision Song Contest. Italien bliver derfor hyldet i denne sidste udgave af Konfetti, hvor det bliver til et genhør med de største italienske hits. Samtidig bliver der gjort status over alle de gæster, der i det seneste knap et år har været forbi Konfetti-studiet for at fortælle om op- og nedture samt de største oplevelser med Melodi Grand Prix. Jørgen de Mylius leverer atter anekdoter, denne gang fra 90'erne, og endelig er denne uges lytter-hitliste en anerkendelse af de sange og lande, som indimellem tør skille sig ud ved at prøve noget nyt. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Brødrene Olsens store aften
22/05/2021 Duration: 02h55minKonfetti stiller i denne udgave skarpt på et af de største øjeblikke i dansk grandprix-historie, da Brødrene Olsens i år 2000 formår at skabe begejstring og entusiasme omkring Melodi Grand Prix her i landet. Genoplev højdepunkterne fra både Dansk Melodi Grand Prix i Cirkusbygningen i København og Eurovision fra Globen i Stockholm, hvor de vinder det hele. I podcast-versionen af Konfetti får du tilmed et udvidet interview med Brødrene Olsen om hele deres grandprix-karriere fra 1978. Konfetti varmer samtidig op til Eurovision finalen 2021 med en masse lytterønsker på de største grandprix-hits gennem tiden, og så hylder denne uges hitliste dette års værtsnation Holland. Jørgen de Mylius kigger samtidig på et af de år, hvor Danmark burde have vundet Eurovision. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Ramt af tøjkrise, sygdom og hedebølge ved Eurovision
15/05/2021 Duration: 01h50minTrine Jepsen var et helt nyt navn på den danske popscene, da hun i 1999 vandt Dansk Melodi Grand Prix sammen med Michael Teschl. Sammen sikrede de Danmark succes i Eurovision i Jerusalem efter et årti med den ene danske bundplacering efter den anden, og resultatet banede vejen for dansk deltagelse året efter i 2000 med Brødrene Olsen. Men det danske hold blev mødt med masser af udfordringer undervejs i Jerusalem, da en vaskeægte tøjkrise ramte Trine Jepsen, og derudover var der både hedebølge og en smule sygdom på holdet. Konfetti byder i denne omgang også på et mini-tema om Dansk Melodi Grand Prix 1985, og så byder denne uges lytterhitliste på sange fra et land, der ikke længere eksisterer. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - 20-års jubilæum for Eurovision i Parken i København
08/05/2021 Duration: 01h49minDet er fortsat det største Eurovision Song Contest, der nogen sinde er blevet afholdt. Lørdag den 12. maj 2001 kunne DR for første gang i 37 år byde hele Europa velkommen til Danmarks hovedstad, København. Konfetti fejrer i denne udgave 20-års jubilæet, når den øverste Eurovision chef i DR dengang, Jørgen Ramskov, kommer forbi studiet. Han mødes trofast hvert år med en række andre tidligere DR-medarbejdere og fejrer Eurovision showet fra dengang. Jørgen Ramskov fortæller i Konfetti om de største højdepunkter, og så forholder han sig også til den hårde kritik, som showet fik, fordi værterne rimede sig igennem hele aftenen. Jørgen de Mylius ser 40 år tilbage i tiden, og derudover er der også plads til både lytterønsker og en frisk Eurovision Top 10. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Danmark stemt ud af semifinalen
01/05/2021 Duration: 01h50minFire gange er Danmark blevet stemt hjem fra en Eurovision semifinale. Det skete allerede det første år med det nye semifinalesystem, som var i 2004, og så skete det igen i 2007. Derefter gik der nogle år før vi prøvede nedturen igen. Men i både 2015 og 2016, måtte Danmark også sige farvel og tak til Europa efter semifinalen. Så i dette Konfetti show hylder vi de danske solister og grupper, som gjorde hvad de kunne for at levere varen og synge Danmark i finalen. En af solisterne Tomas Thordarson fortæller om oplevelserne fra dengang i 2004, hvor han som den første dansker blev stemt hjem fra Eurovision i utide. Der bliver derudover atter plads til et par af de nye 2021-bidrag samt en række af de sange fra Dansk Melodi Grand Prix, som kun sjældent bliver spillet Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Dobbelt dansk grandprix-vinder begyndte som korsanger
24/04/2021 Duration: 01h50minDet er de færreste, der både har været korsanger, solist og sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix en lang række gange i en periode på over 20 år. Men det har denne uges gæst i Konfetti, som er Jacob Launbjerg. Han begyndte som korsanger i 1989 i Dansk Melodi grand Prix. Siden hen kom han med til Eurovision for Danmark, og pludselig var han også både selv solist og sangskriver. To gange har han vundet som sangskriver. Det var i 2005 og 2008, og senere var han også med i det norske Melodi Grand Prix. Derudover gælder det også historien om, hvorfor Frankrig trak sig fra Eurovision i 1974 få dage før showet skulle afholdes, og endelig er der flere musiknyheder i denne udgave af Konfetti. Det skal eksempelvis handle om Australien, der nu har meldt fysisk afbud til Eurovision i Rotterdam i maj måned. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Vejen til grandprix-succes med kvinder og spegepølse
17/04/2021 Duration: 01h49minI denne udgave af Konfetti skal vi hylde en af de mest populære og folkelige sangere i den danske grandprix-historie. Gustav Winckler deltog med 11 forskellige sange i 50'erne og 60'erne i Dansk Melodi Grand Prix. En række af sangene fremførte han selv, mens der også blev gjort plads til en række forskellige duetter. Det blev til en flot karriere, der sluttede med en kærlighedserklæring til en spegepølse. Vi får alle anekdoterne og historierne fra dengang, når sønnen Michael Winckler kommer forbi studiet for at fortælle om minderne fra barndomshjemmet. Derudover står den også på 70'er hits fra tyske Melodi Grand Prix'er, og lytterhitlisten handler i denne uge om 10 sange fra 10 forskellige lande, og så bliver der naturligvis også plads til nogle af de helt nye 2021-sange fra Eurovision. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - 1980'ernes største succes
10/04/2021 Duration: 01h55minNu gælder det hele historien om Kirsten & Søren, der dominerede Dansk Melodi Grand Prix i 1980'erne og som repræsenterede Danmark ved Eurovision hele tre gange. Kirsten Siggaard fortæller i denne udgave af Konfetti om sejre, nederlag og jalousi. Jørgen de Mylius fortæller om én af de gange han sad i kommentatorboksen i det her årtusinde tilbage i 0'erne, og så får vi også tid til en svensk lytter hitliste. Men vi skal naturligvis også tale om Eurovision 2021, hvor det blandt andet skal handle om en af dette års storfavoritter til at vinde. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Grandprix-musicals og forbudte tekster i Eurovision
03/04/2021 Duration: 01h49min"Vi maler byen rød" er titlen på en musical, som har været opført op til flere gange i de seneste cirka 10 år rundt om i landet, og her til sommer sker det igen, og det skal det blandt andet handle om i dag. Meget passende kigger Jørgen de Mylius i dag tilbage på de glade dage i 1989, hvor han var sammen med resten af "Vi Maler Byen rød"-holdet i Schweiz for at forsvare de danske farver ved Eurovision. Vi kommer også til at tale om Eurovision og politik. For her i 2021 er Eurovision blevet ramt af en kæmpe politisk skandale, der er endt med, at Hviderusland er blevet smidt ud af konkurrencen. Men der bliver også tid til masser af godt humør i dagens program. Både når vi gør plads til andre helt nye 2021-sange, og når vi skal have fat i en skandinavisk lytter top 10. Vært: Ole Tøpholm.
-
Konfetti - Dansker kæmper for guld til Cypern og San Marino
27/03/2021 Duration: 01h47minDanmark har i år flere chancer ved dette års Eurovision. Thomas Stengaard, der arbejder som professionel sangskriver i København, har nemlig igen i år har skrevet sange til udenlandske Melodi Grand Prix'er, og han er med på holdet for både Cypern og San Marino i dette års Eurovision. I denne uge gæster Thomas Stengaard Konfetti-studiet, hvor han blandt andet fortæller om sine nye Eurovision sange, og om hvordan det føles at repræsentere et andet land end Danmark Jørgen de Mylius har i dag et svensk fokus. Til gengæld er denne uges lytterhitliste en dansk en af slagsen, hvor vi skal have fat i kvindelige solister fra de seneste år.
-
Konfetti - Nedtur og depression efter Eurovision
20/03/2021 Duration: 01h49minI 2001 var han en af hovedpersonerne, da Danmark for første gang i 37 år var vært ved Eurovision Song Contest. Søren Poppe havde som frontfigur i Rollo & King stor folkelig succes, også i Melodi Grand Prix, og han er denne uges gæst i Konfetti. Det bliver til en snak om de gode oplevelser, men også den markante drejning med nedtur og depression, som karrieren efterfølgende udviklede sig til. Derudover fejrer Konfetti en 85-årig fødselsdag, og Jørgen de Mylius har fokus på en flot norsk Eurovision sang. Denne uges hitliste bygger på boyband-optrædener, og så er der atter fokus på en række af de helt nye 2021-bidrag i Eurovision, hvor konkurrencen spidser til. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Fyr & Flamme klar til at erobre Europa
13/03/2021 Duration: 01h51minDe har bragt 80'erne tilbage i Dansk Melodi Grand Prix, og nu er de klar til at gøre det samme i Eurovision Song Contest. Fyr & Flamme gæster denne uges Konfetti, hvor de giver os hele historien om deres musik og forventninger til Eurovision. Det bliver også til en snak om det danske sprog, og i anledning af at Danmark for første gang siden 1997 stiller op på dansk, så har denne uges lytter Top10 et tema, der netop bygger på sange, som ikke er blevet fremført på engelsk i de senere år. Jørgen de Mylius kigger på dansk grandprix-historie, og ellers byder udsendelsen på flere helt nye 2021-sange. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - National festaften i Danmark
06/03/2021 Duration: 01h49minI anledning af Dansk Melodi Grand Prix 2021 bliver hele sendetiden udelukkende brugt til danske grandprix-hits fra før og nu, og der kommer er rækker gæster i studiet Årets værtspar, Tina Müller og Martin Brygman, kommer forbi og fortæller om alle forberedelserne, og det skal derudover handle om Martin Brygmans fortid som sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix. Jørgen de Mylius og Ole Tøpholm vurderer samtidig alle årets nye danske sange, og så er Jørgen naturligvis også klar med anekdoterne. Denne uges lytterhitliste har danske duetter som tema fra perioden 1990 til 2020, og i hele udsendelsen er der danske grandprix-sange på playlisten, som er lette at synge med på. Vært: Ole Tøpholm.
-
Konfetti - International dansk popsucces elsker Melodi Grand Prix
27/02/2021 Duration: 01h49minDet var oprindeligt meningen, at søstrene Pernille og Susanne, skulle have været med som helt unge i Dansk Melodi Grand Prix 1991. Men de blev fravalgt til en af sangene, på grund af den nye aldersgrænse på 16 år. Nogle få år senere blev de så verdensberømte på den internationale popscene som Me & My med gennembrudshittet Dub-I-Dub. Først i 2007 kom de så langt om længe med i Dansk Melodi Grand Prix. Vi får i denne udsendelse historien om den helt store danske popsucces i 90'erne, når den ene halvdel af Me & My, Susanne Georgi, gæster Konfetti. Hun kæmper samtidig en entusiastisk kamp for at få Andorra tilbage på pointtavlen i Eurovision. Hun holder møder med landets regering og forsøger at skaffe midler til projektet. Hun bor nemlig stadigvæk i dag i Andorra. Der bliver også plads til flere helt nye Eurovision sange fra 2021, og så bliver der spansk tema, da denne uges hitliste udelukkende indeholder Eurovision sange fra Spanien. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Fra popmusik med Snapshot til twist i Eurovision
20/02/2021 Duration: 01h49minI denne uge stiller Konfetti skarpt på Niels Drevsholt der stod bag popsuccesen , Snapshot, som deltog flere gange i Dansk Melodi Grand Prix i de glade og farverige 80'ere. Men det blev først lang tid senere, at det lykkedes Niels Drevsholt at vinde som sangskriver. I denne udgave af DR's Melodi Grand Prix-show giver han hele sin historie. Vi skal også varme op til finalerne i det norske og finske Melodi Grand Prix 2021 med en række af de største hits fra de to lande, og denne uges hitliste fra en lytter byder på flotte norske Eurovision sange fra 80'erne og 90'erne. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Nedtælling til Dansk Melodi Grand Prix 2021
13/02/2021 Duration: 01h49minI denne uge blev de otte nye sange offentliggjort, som skal kæmpe om guldet og æren af at skulle repræsentere Danmark ved Eurovision til maj. I Konfetti dykker vi naturligvis ned i de nye danske sange, som er klar til at blive fremført ved Dansk Melodi Grand Prix 2021, lørdag den 6. marts. Vi skal lære solisterne bedre at kende efter der var pressemøde tidligere på ugen, og vi skal naturligvis lytte til alle de nye sange. Derudover så præsenteres der også helt nyt Melodi Grand Prix-musik fra Frankrig, Litauen og Sverige, og denne uges lytter hitliste byder på overraskende sange, som kun sjældent bliver fundet frem. Jørgen de Mylius tager os i denne omgang med på tur til den mest vindende nation i Eurovision, Irland, og herfra skal vi lytte til et par af de store sange derfra. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Sweden 12 points
06/02/2021 Duration: 01h50minI denne udgave af konfetti skal vi hylde Sverige, og den flotte svenske musiktradition, som Melodi Grand Prix er blevet beriget med gennem årtier. Det er nemlig nu, at svensk tv begynder at sende dette års svenske Melodi Grand Prix - Melodifestivalen - der for 20. sæson i træk bliver afholdt over seks uger. Derfor skal vi udelukkende lytte til svenske hits, både vindere og tabere, og så skal vi også lytte til de danskere, der gennem tiden har prøvet lykken i Svensk Melodi Grand Prix. Jørgen de Mylius har derfor i dag også et svensk fokus, og denne uges lytter top 10 bygger naturligvis på svenske grandprix-sange Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Fra amatør i X Factor til professionel i Melodi Grand Prix
30/01/2021 Duration: 01h50minI de seneste 20 år har forskellige talentprogrammer i perioder leveret en række solister til Dansk Melodi Grand Prix, og i dag har vi fokus på en af de store succeser. Det skal nemlig handle om Basim, der i 2008 som kun 15-årig var med i den første udgave af X Factor, og seks år senere var han blevet voksen med fuld fart på karrieren, og så vandt han Dansk Melodi Grand Prix, hvor han på hjemmebane skulle forsvare de rød/hvide farver. Jørgen de Mylius har fokus på en sang fra et af de lande, som mange savner i Eurovision, nemlig Luxembourg. Denne uges hitliste byder på sange, som er blevet nummer 2 i Eurovision, og endelig skal det handle om dansk succes i Norsk Melodi Grand Prix 2021. Vært. Ole Tøpholm
-
Konfetti - Fra punk og undergrund til popprinsesse i Grand Prix
23/01/2021 Duration: 01h48minHvis man i virkeligheden synes Melodi Grand Prix er latterligt og man selv tilhører undergrunds musikmiljøet med punk og Roskilde Festival, kan man så i virkeligheden alligevel godt blive forvandlet til en dansk popprinsesse, der står på en Melodi Grand Prix scene? Ja, det kan man godt, og det er denne uges gæst i Konfetti beviset på, og det får vi hele historien om, når Sanne Gottlieb kigger forbi. Derudover så skal vi et par gange undervejs i dagens program lytte til et par sange fra Eurovision i 1969, som der er lavet et par spændende coverversioner over. Jørgen de Mylius kigger på en af de flotte irske sejre i historien, og endelig så handler denne uges hitliste om sange på hjemmebane. Vært: Ole Tøpholm
-
Konfetti - Drugs and rock'n'roll
16/01/2021 Duration: 01h49minEn kombination af for meget hash, alkohol og andre problemer gjorde det ikke altid ligefrem til en lykkelig oplevelse at deltage i Dansk Melodi Grand Prix for Danni Elmo, da han som 19-årig deltog for første gang. Trods fordomme om programmet, store personlige problemer og et alvorligt brud på reglerne fra den første gang, så er det dog endt med, at han har deltaget tre gange i Dansk Melodi Grand Prix siden 2006. Jørgen de Mylius kigger på et af de år i Eurovision, der skabte en stor verdensstjerne, og så er der også fokus på en række norske sange, da Norsk Melodi Grand Prix 2021 begynder i denne weekend. Vært: Ole Tøpholm.