Forbrydelse Og Straf

Økonomisk kriminalitet er blevet den moderne tids moralske slagmark

Informações:

Synopsis

2019 var et sandt overflødighedshorn af tvivlsomme transaktioner og offentlige skandaler. Vi kan nævne i flæng hvidvaskningssagen fra Danske Bank i Estland, udbytteskattesvindelsagen, hvor Danmark mistede milliarder og så til den mere prosaiske sag om Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, der overførte 117 millioner kroner til sig selv. Det er netop den økonomiske kriminalitet, der er fokus på i dette afsnit af Forbrydelse og Straf, hvor vært Janne Aagaard får besøg af Nicolaj Sivan Holst, som er lektor i strafferet og straffeproces ved Århus Universit og ekspert i økonomisk kriminalitet.