Grønlandske Livshistorier

Connie Kristoffersen er skuespiller ved Nationalteatret i Nuuk, og så er hun maskedanser. Connie nyfortolker og bruger maskedans, som man har gjort det i Grønland i årtusinder. Da Grønland blev kristent i 1700-tallet, forbød præsterne maskedansen, fordi den tilhørte den gamle verden og naturen. Maskedansen har tre elementer: Den skræmmer, den får publikum til at grine, og så forfører den. Maskedansen indeholder de grundlæggende og basiske elementer af liv, død, fødsel, sjæl og samvær. Som kunstform blev maskedansen trukket frem igen i 1970’erne og 80’erne af det nordjyske Tukak-teater. Det er hovedkræfter bag Tukak, som har undervist skuespillerne på det grønlandske Nationalteater. En indføring i symbolsproget og kropsteatret som virkelig faldt i Connie Kristoffersens smag. Hun har udviklet sin egen maskedans. Hun maler ansigtet i sorte og røde farver med streger af hud og en mundpind, som forvrænger ansigtet. Så klæder hun sig i sorte farver og pels og optræder. Maskedansen repræsenterer et universelt sprog