Filmmagasinet Nosferatu

Informações:

Synopsis

På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.

Episodes

  • Kærlighed og Krig: Kostumedramaets store følelser

    14/04/2024 Duration: 01h25min

    Hvad forbinder du med periodedramaer, eller kostumedramaer som det bliver beskrevet i almindelig tale? Er det de overdådige kjoler, datidens kutymer, eller dueller mellem følsomme mænd? I dette afsnit drager vi tilbage til det 18. Og 19. Århundrede, med filmene Barry Lyndon af Stanley Kubrick, Sense and Senseability af Ang Lee og Little Women af Greta Gerwig, for at finde ud af hvorfor vi stadig drages mod datidens pladderromantisme og bombastiske scenografier. Værter: Sarah Nygaard, Niels Otto Olsen Relsted & Andrea Majlund Vibenfeld.

  • Den store Pixar-turnering!

    08/04/2024 Duration: 01h43min

    Nu er den her! Dagen I alle har ventet på! Dagen hvor det bliver afgjort en gang for alle, hvilken Pixar-film, der er den allerbedste nogensinde. Elsker du Pixar-film? Og har du svært ved at beslutte dig for, hvilken af filmene, du allerbedst kan lide? Så er du kommet til det rette sted. I snart 30 år har animationsstudiet Pixar leveret banebrydende børnefilm, som er blevet set og elsket af alle generationer. Filmene er eksperimenterende, morsomme, livbekræftende og kan med garanti trylle en tåre frem på kinden af de fleste. De mange fantasifulde universer er umulige at sammenligne, men Filmmagasinet Nosferatu vover halsen og gør alligevel et forsøg. 8 fantastiske og farverige film dyster om at blive vinderen af Nosferatus officielle Pixar-turnering! Får familien Utrolig nedkæmpet konkurrenterne eller bliver det mon Nemo, der svømmer sejren hjem? Eller måske bliver det Mei fra 'Turning Red' eller måske Bing Bong, der står sejrrig tilbage til sidst? De 8 dystende film er: 'Toy Story 2', 'Monsters Inc.', 'Findi

  • Pocahontas, Oscars og Native American repræsentation på film

    01/04/2024 Duration: 01h27min

    Går vi en bedre fremtid i møde for Native American repræsentation på film? Det vil Nosferatu gerne dykke ned i i denne uges podcast, hvor vi ser på både repræsentation af Amerikas oprindelige folk i Hollywood og deres egne filmindustri, efter at en af de største film fra 2023 satte fokus på netop det, nemlig Martin Scorseses 'Killers of the Flower Moon.' Værterne diskuterer Disneys 'Pocahontas', indiefilmen 'Smoke Signals' og blockbuster sci-fi braget 'Prey', med målet om at se hvordan repræsentationen af Native American folk har udviklet sig gennem tiden. Samtidig vender de også Marlon Brandos famøse Oscar tale fra 1973, hylder Lily Gladstone, og sætter fokus på stereotyper, traditioner, fædreforhold og meget andet. Advarsel: Dette program indeholder løbende snak om kolonisme og racisme mod Amerikas oprindelige folk, da dette er en vigtig og sørgelig del af den historiske kontekst for flere af værkerne. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)

  • Tvillingefilm: Hollywoods Parallelle Univers

    26/03/2024 Duration: 01h35min

    Du har måske lagt mærke til det før: to film, der udkommer på omtrent samme tidspunkt og deler en bemærkelsesværdig lighed i deres plot, temaer eller endda karakterer. Disse "tvillingefilm" rejser spørgsmål om tilfældigheder, kreativ paralleludvikling eller endda direkte konkurrence i Hollywood. Vi vil udforske nogle af de mest berømte tilfælde af tvillingefilm gennem tidens løb og undersøge, hvorfor det mon sker og hvor filmene afviger fra hinanden. Fra to tilfælde af terrorangreb på det hvide hus i filmene Olympus Has Fallen vs. White House Down, til kærlighedskomedier om venskab med fordele i Friends With Benefits vs. No Strings Attached. Disse tvillingefilm kaster lys over Hollywoods unikke dynamik og dets evne til at skabe trends, som nogle gange kommer i par. Så sæt dig godt til rette, for i dag skal vi ned i det forunderlige univers af tvillingefilm, hvor to bestemt ikke altid er et selskab, men snarere et mysterium at udforske. Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert & Sara Sund Madsen

  • Eksisterer der for mange biopics om de store musikalske talenter?

    17/03/2024 Duration: 01h46min

    Musikalske biopics: Med filmen Bob Marley: One Love aktuel i biograferne, og Back to Black - en Amy Winehouse-film på horisonten, så er der ikke nogen tvivl om, at Hollywood stadig elsker at lave biopics om musikere.   Men kan alle musikere klemmes ned i det samme Hollywood-format? Kan man nogensinde få for meget af sine ynglings kunster når de ender på det filmiske lærred? Det undersøger vores værter i dagens afsnit, med udgangspunkt i tre film om tre indflydelsesrige musikers liv. Country-legenden Johnny Cash i “Walk the line”, hertil parodi-kongen  Weird Al Yankovic i “Weird: The Al Yankovic Story”, og på afsluttendevis folke-rockpoeten Bob Dylan i “I’m not there”.  Værter: Sarah Nygaard Hansen, Niels Otto Olsen Relsted & Andrea Majlund Vibenfeld.

  • Nosferatu Awards 2024

    10/03/2024 Duration: 01h58min

    Er du også altid frustreret over Oscar-udvalget? Føler du dig også uenig i de nominerede film og skuespillere? Hvis svaret er ja, så er du kommet til det helt rigtige sted! I anledning af Oscars 2024 har vi her på Filmmagasinet Nosferatu valgt at lave vores helt eget award-show, nemlig Nosferatu Awards! Vi har spurgt Nosferatu-redaktionen om, hvilke kategorier de helst ville se, og hvilke film fra 2023, som fortjener mere anerkendelse i Hollywood. Dette er en hyldest til de film, som har taget redaktionen med storm, og som ikke bare skal skylles ude med badevandet... Glæd dig til klassiske kategorier såsom "Bedste kvindelige hovedrolle", "Bedste mandlige birolle" og "Bedste film". Men gør dig også klar til helt nye kategorier som "Mest toxic par", "Mest ubehagelige scene" og "Årets saddest sad man, dead wife". Hvem går hjem med deres helt egen gyldne Orlok, og hvem må indse, at de bare er Ken? Værter: Benjamin Vang Blaaklide, Bolette Mai Larsen og So

  • Er Jason Statham mere end bare en actionhelt?

    29/02/2024 Duration: 01h31min

    Kan Jason Statham spille skuespil, eller har han kun en karakter i sit repertoire? Er han kun en hårdkogt actionhelt, eller har han faktisk flere nuancer end vi umiddelbart tror? Og kan man kalde Jason Statham  en auteur? I Filmmagasinet Nosferatu kigger vi i dag på den britiske actionmand, og hans til tider repetitive karriere, i anledning af at han har spillet med i hele 4 film sidste år. Fra Guy Ritchies 'Snatch' til 'The Transporter' til 'The Meg' undersøger vi hvad han tilføjer til actiongenren, og om det er rigtigt at det kun er fædre der reelt vil kunne lide hans film. Samtidig kigger vi også på 'Spy', og vender Stathams komiske kunnen, og vores fremtidig forventninger til hans karriere. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)

  • Hvorfor er Emma Stone altid en stensikker succes?

    26/02/2024 Duration: 01h29min

    Emma Stone har efterhånden cementeret sig som én af sin tids største skuespillere. Fra hendes tidligere roller som den sjove og finurlige pige med en ”girl next door” vibe til en mere voksen, men stadig quirky sangerinde.  De sidste par år har vi dog set Emma træde ind i mere anderledes projekter, stærkt præget af samarbejdet med instruktør Yorgos Lanthimos. Første gang i ’The Favourite’ og nu i den aktuelle ’Poor Things’, hvor hun står til at kunne vinde sin anden Oscarstatuette, når prisuddelingen løber af stablen d. 11. marts.  Derfor dykker vi ned i Emma Stones karriere og opdeler den kronologisk i tre faser: Sjove Emma i ’Easy A’ (2010), Drama Emma i ’La La Land’ (2016) og Skøre Emma i ’The Favourite’ (2018). Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert og Sara Sund Madsen

  • Indtager Denis Villeneuve Hollywood?

    18/02/2024 Duration: 01h24min

    Den 28. Februar udkommer den længe-ventede 'Dune: Del 2' i danske biografer. Ved første øjekast virker det til at være en film der personificerer alt hvad Hollywood kan med sit kæmpe cast af kendisser, og med koloenorme visuelle effekter der puster budgettet op på et næsten skræmmende niveau. På trods af det er der en stemme bag filmen som på mange måder ikke er særlig Hollywood-agtig, nemlig den Fransk-Canadiske instruktør Denis Villeneuve. I dette program dykker Filmmagasinet Nosferatu nød i Denis' katalog af film, for at diskutere hvorfor og hvordan han er en unik stemme i den amerikanske filmbranche. Her kommer vi ind på hans Canadiske gennembrud 'Polytechnique' (2009), hans Hollywood-debut 'Prisoners' (2013), og hans Science Fiction ny-klassiker 'Arrival' (2016). Til sidst snakker vi kort om 'Dune: Del 1' (2021), vores forventninger til dens fortsættelse, og hvad vi håber og forventer der sker i Denis' fremtidige karriere. 'Polytechnique' omhandler en rigtig tragedie i form af et skoleskyderi der ble

  • Hvem er bange for den store stygge musical?

    08/02/2024 Duration: 01h51min

    Den første trailer til Paramount's 'Mean Girls', der er baseret på Broadway-musicalen baseret på filmen fra 2004, brugte alle tricks i bogen til at skjule, at den er fyldt med livlige, teatralske sang- og dansenumre. Lydsporet i traileren blev leveret af Olivia Rodrigos "Get Him Back", en sang, der ikke er med i den endelige film. Det var næsten, som om Paramount ikke ønskede, at publikum skulle vide, at 'Mean Girls' er - gisp! - en musical. Men hvorfor? Historisk set har musicals været betydelige hits ved billetlugerne, hvilket går tilbage til 1927s ’The Jazz Singer’. Disneys animerede musicals er blandt de mest indbringende musikalske film nogensinde, mens film som 'Mamma Mia!', 'Pitch Perfect' og 'La La Land' har været massive, prisvindende hits. I disse dage virker filmstudier dog bange for overhovedet at promovere deres potentielle blockbusters som musicals. Fra 'Wonka' til 'Farven Lilla' - trailere og marketingmateriale har for nylig ignoreret de originale sange og den finurlige koreografi og

  • Vi åbner alle låger i en julekalender special!

    11/12/2023 Duration: 01h35min

    Det er koldt og mørkt udenfor, men det betyder heldigvis, at det er blevet december. For mange betyder det også jul – og ikke mindst julekalender! Selvom der stadig er nogle uger til jul, åbner vi i dag alle lågerne og snakker om tv-julekalenderen. Hør med, når vi med afsæt i hele serien ’Pagten’ fra 2009, pakker op for en diskussion om de bedste tv-julekalendre, historien bag tv-julekalenderen som koncept og dens fremtid. Med en lang historie er der meget at sige om de danske julekalendere og deres udvikling. Er de "gamle” tv-julekalendre bare bedre eller er det bundet i nostalgi? Er Iselin den bedste skurk nogensinde? Kan man binge en julekalender? Glædelig jul, og må nisserne være med jer! Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert og Amalie Isen

  • Ridleys Scotts episke univers

    04/12/2023 Duration: 01h56min

    Filmmagasinet Nosferatu tager i denne uge, i anledning af hans 86 års fødselsdag, et kig på Ridley Scott karriere i Hollywood. Og som opvarmning til Scotts nye episke historiedrama, 'Napoleon', gives der også en lille spoilerfri anmeldelse af skribenten Alexander Bendtsen. I ugens program tager vi dig med på en rejse gennem Scotts liv før og efter sin tid i instruktørstolen. Her står han stærkt den dag i dag med 30 film i bagagen, og endnu flere som producer osv. Særligt dykkes der ned i filmene: 'Blade Runner' fra 1982, 'Thelma og Louise' fra 1991 og 'Exodus: Gods and Kings' fra 2014. Danner de rammerne for de ikoniske og velkendte værker, som Scott er så kendt for, eller hvad gør disse film så mindeværdige? Værter: Benjamin Blaakilde, Tobias Gilbert & Andrea Vibenfeld

  • Sofia Coppola og andre ensomme unge kvinder

    27/11/2023 Duration: 01h47min

    ADVARSEL: I den sidste del af denne episode kommer vi til at tale noget om selvmord, da vi taler om filmen 'The Virgin Suicides'. Hvis det er noget, du ikke har lyst til at høre, så er du meget velkommen til at stoppe podcasten ved 1:11:00 og evt spole frem til 1:39:45, hvor vi taler de sidste 7 minutter om vores forventninger til ‘Priscilla’. Hvis du har brug for hjælp med selvmordstanker, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05 Instruktøren Sofia Coppola har instrueret filmen 'Priscilla' om Priscilla Presley (gift med Elvis Presley), som går i biograferne netop nu. Men det er ikke første gang, at Coppola fortæller historien om en purung kvinde, der tilsyndeladende sidder på toppen af samfundet, men måske ikke har det helt så fedt alligevel. Vi taler om problematiske fremstillinger af kvinder og romancer, ultrafemininitet og æsteticering af kvindelig lidelse i vores undersøgelse af Coppolas bagkatalog med udgangspunkt i filmene 'Lost in Translation' (2003), '

  • Er filmatiseringer af bogserier dømt til at fejle?

    19/11/2023 Duration: 01h30min

    At filmatisere bogserier er ikke ligefrem et nyt påfund. I anledning af at 'The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes' har premiere, nærlæser vi i dagens program store bogseriefilmatiseringer. Med afsæt i ‘Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet,’ ‘Percy Jackson og lyntyven’ og ikke mindst ‘The Hunger Games’ undersøger vi, om filmen nogle gange er bedre end bogen. Vi diskuterer, hvad der gør en bogseriefilmatisering god, og hvorfor så mange af dem aldrig løfter sig ordentligt fra papiret. Snakken falder på daddy issues, børn med sværd og en helt særlig skuespillerinde. Lyt med!  Værter: Amalie Isen, Sofie Johansen (SJ) og Ida-Maria Razak

  • Kendisfyldt kærlighed på herlige højtider

    12/11/2023 Duration: 01h50min

    "If you look for it, I’ve got a sneaky feeling you’ll find that love actually is all around." Denne sætning åbner Richard Curtis' jule-romantiske komedie 'Love Actually' fra 2003, som i denne måned fylder 20 år. Det fejrer vi her på Nosferatu ved at dissekere den subgenre af den romantiske komedie, hvor et stort ensemble af kendte skuespillere forelsker sig på en højtid, som 'Love Actually' startede, og som den amerikanske instruktør Garry Marshall tog til sig i sin Holiday-trilogi. Vi diskuterer bl.a., hvorvidt filmene holder i dag, om der virkelig kan være for mange kendisser i én film, og hvad den ultimative "mor-film" er. Programmet indeholder spoilers for 'Love Actually', 'Valentine’s Day', 'New Year’s Eve' og 'Mother’s Day'. Værter: Otto Troels Smith, Andrea Vibenfeld og Benjamin Blaakilde

  • Alletiders (u)hyggelige hekse!

    06/11/2023 Duration: 01h50min

    Hekse på film har en lang og blandet historie fyldt med både gruopvækkende ondskab og livsbekræftende kvindesammenhold og -styrke. Der er mange forskellige slags hekse, både satandyrkende agenter for den største ondskab og holistiske naturprofeter, hvis verdenssyn kan ligne et håb i klimakrisen. For at udforske disse tager Filmmagasinet Nosferatu i denne uge de spidse hatte på, tegner pentagrammer på gulvet, og taler om tre forskellige versioner af heksen på film, og det sted de befinder sig mellem feministiske frihedsfantasier og overfladisk farlige fruentimmere. Vi snakker om, Suspiria (1977), Practical Magic (1998) og Vildheks (2018) Værter: Niels Otto Olsen Relsted, Sofie Rechendorff Andersen & Nandi Botha

  • Trick or Treat! Nosferatu fejrer Halloween

    30/10/2023 Duration: 01h04min

    Sommertid er forbi og med udgangspunkt i ‘Halloween’ (1978), ‘Meet Me in St. Louis’ (1944) og tre Halloween TV Specials, udskærer Nosferatu filmgræskaret. Snakken falder på masker, skrigende kvinder - og et særlig djævelsk barn, som ikke er Michael Myers! Værter: Amalie Isen, Ida-Maria Razak og Mathias Hilkøb

  • Er Leonardo DiCaprio verdens bedste skuespiller?

    20/10/2023 Duration: 01h54min

    De, der leder efter hemmeligheden bag Leonardo DiCaprios succes, bør måske vende sig mod det råd, han gav Timothée Chalamet: "Ingen hårde stoffer og ingen superheltefilm." Selvom vi med glæde tager førstnævnte på god tro, har sidstnævnte kun bidraget til DiCaprios mystik og den spænding, der kommer fra hvert af hans skuespilprojekter. Selvom han har lavet næsten to dusin film, siden 'Titanic' i 1997 forvandlede ham til en af de største stjerner på planeten, anses han stadig for at være selektiv, og når han medvirker i en film, er dens instruktør næsten altid et navn fra øverste hylde som James Cameron, Clint Eastwood, Quentin Tarantino, Christopher Nolan, Steven Spielberg, Alejandro Iñárritu  eller, især, Martin Scorsese. Han er nu igen aktuel sammen med sidstnævnte mesterinstruktør i 'Killers of the Flower Moon', og i den forbindelse går vi hele Leos karriere igennem fra 'What’s Eating Gilbert?' til 'Titanic' til 'Django Unchained' til 'The Wolf of Wall Street'. Værter: Otto Troels-Smith, Andrea Vi

  • Mastodonten Martin Scorsese

    16/10/2023 Duration: 01h51min

    Som optakt til Martin Scorseses nyeste film Killers of the Flower Moon, kigger Nosferatu i dag tilbage på den 80-årige film-fanatikers fantastiske instruktør-karriere.  Det gør vi ved at dykke ned i tre af hans film, som giver et indblik i ham som person, og hvad han kan som filmskaber. De tre film er den mørke komedie The King of Comedy (1982), gangster-dramaet The Departed (2006), og børnefilmen Hugo (2011).  Værter: Nandi Botha, Sofie Rechendorff Andersen, Niels Otto Olsen Relsted

  • Kannibalisme på film

    09/10/2023 Duration: 01h30min

    Kalenderen siger oktober, og det betyder gys og uhygge. Lyt med, når Nosferatu sætter sig til bords og diskuterer et tabuemne, der kan være svært at sluge: kannibalisme…(på film). Med udgangspunkt i ‘The Texas Chain Saw Massacre’ (1974), ‘Alive’ (1993) og ‘Raw’ (2016), skærer vi ind til benet og taler om filmenes forskellige tilgange til emnet. Værter: Ida-Maria Razak, Mathias Hilkøb og Amalie Isen.

page 1 from 8