Fygo Podcast

Informações:

Synopsis

Vi laver podcasts til dig med interesse for 'gyn-obs'. Vi vil gøre dig klogere, formidle ny forskning og tage dig med til guidelinemøder.

Episodes

  • Teaser for the NFOG conference

    02/08/2023 Duration: 18min

    Prepare for the NFOG conference with Congress President Kjell Salvesen, aka Pepe. Join us as we dive into the world of the NFOG conference, programme, insights, tips and tricks and a unique perspective from the influential figure himself. Vært: Lea Bo Sønderlund Ankerstjerne Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Double K Film, Mads Bo Kristensen

  • Skulderdystoci: håndtering og ny guideline

    15/06/2023 Duration: 13min

    Skulderdystoci - Hvad er det for en størrelse og hvad skal man gøre, hvis man står på en fødestue, hvor der bliver kaldt en skulderdystoci. Jeg har talt med Nicolaj Bruun Brandt om denne obstetriske komplikation og den nye guideline - lyt med. Du kan finde den fulde guideline på DSOG's hjemmeside. Vært: Lea Bo Sønderlund Ankerstjerne Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Double K Film, Mads Bo Kristensen

  • Åh mola, mola, mola...

    21/04/2023 Duration: 20min

    Mola graviditet kan være en svær størrelse. Hvad er en mola graviditet? Hvordan skal det diagnosticeres og håndteres? I denne FYGO podcast giver cheflæge Isa Niemann på fortryllende vis svarene på ovenstående og en masse mere om mola graviditet. Vært: Lea Bo Sønderlund Ankerstjerne Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Double K Film, Mads Bo Kristensen

  • Hypothyroidisme i graviditeten - med biokemien i hånden

    02/02/2023 Duration: 31min

    Lavt stofskifte i graviditeten kan have svære konsekvenser for både mor - og i særdeleshed - hendes ufødte barn. I denne udgave af FYGO podcasten tager Overlæge og Klinisk biokemiker, Stine Linding Andersen, os i hånden og fortæller på imponerende vis om hypothyroidisme i graviditeten. Lige fra mindste detalje om thyroidea hormonets betydning i graviditeten og måling heraf, til de store overordnede spørgsmål, om hvorfor vi ikke screener for hypothyroidisme i graviditeten (endnu). Lyd med og bliv klogere. Derudover debuterer Lea Ankerstjerne som podcast-vært på FYGO podcasten. Lea er PhD-studerende ved forskningsenheden for gynækologi og obstetrik på OUH. Hun brænder for specialet og formidling af det - og sætter en ære i god lyd. Tag rigtig godt imod hende.

  • GynObs for foden af Kilimanjaro

    25/08/2020 Duration: 19min

    Hvert andet minut dør en mor på grund af komplikationer i relation til graviditet og fødsel. Det er langt fra vores hverdag herhjemme, men meget tæt på når Christina fortæller om fødegangsarbejdet i Tanzania. Hun fortæller også om at flytte sundhed for kvinder og børn gennem uddannelse i fedme og diabetes i graviditeten - en af de store udfordring i global obstetrik. Lyt med her!  Gæst: Christina Vinter, Overlæge, PhD, Odense Universitetshospital Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Moster Bob Film og Kommunikation

  • Føtalmedicin: ultralyd og meget mere

    14/10/2019 Duration: 24min

    Hvad laver en føtalmediciner ud over at scanne komplicerede graviditer? Hvordan guides gravide igennem svære forløb? Hvor ligger arbejdsglæden og fremtiden for føtalmedicinen? Vi kommer vidt omkring, så lyt med her! Gæst: Puk Sandager, Aarhus Universiteteshospital og Charlotte Ekelund, Rigshospitalet Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Moster Bob Film og Kommunikation Podcasten er et samarbejde mellem U-kurserne og FYGO podcast som teaser til U-kurset i Føtalmedicin og til alle andre med interesse for feltet.

  • Inkontinens: Bækkenbund & Botox

    26/05/2019 Duration: 47min

    Værsgo en maggiterning om alt du skal vide om inkontinens med Urogynækolog Helga Gimble. Cases fra Helgas mangeårige karriere med stress- og urge- og blandingsinkontinens og sneak peek i den nye guideline om overaktiv blære. Gæst: Helga Gimbel, Overlæge, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Moster Bob Film og Kommunikation

  • Fertilitet - Landvindinger, etik og karriereveje

    18/01/2019 Duration: 25min

    Hils på IVF, ICSI, micro-TESE og iPS og få et indblik i hverdagens etiske dilemmaer og et hint til en karrierevej med æg og sædceller. Gæst: Ulla Breth Knudsen, Professor, Horsens Fertilitetsklinik og Aarhus Universitet & Jens Fedder, Professor, Odense Fertilitetsklinik og Syddansk Universitet. Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Moster Bob Film og Kommunikation Podcasten er et samarbejde mellem U-kurserne og FYGO Podcast som teaser til U-kurset i Reproduktionsmedicin & til alle andre med interesse for æg og sædceller.

  • Hindsgavl guidelinearbejde

    30/10/2018 Duration: 19min

    FYGO podcast til dig der vil have staldtips til det gynækologiske guidelinearbejde og høre hvad der driver værket bag de guidelines vi hele tiden slår op i. Jeppe Schroll fra Hindsgavl Styregruppen fortæller om guidelineprocessen og inviterer dig på metodekursus. Gæst: Jeppe Schroll Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by Bakkestrøm Produktion: Moster Bob

  • Præeklampsi og biomarkører

    22/06/2018 Duration: 14min

    Bliv opdateret på Præeklampsi og hypertensionsguidlinen 2018. Lyt med om de nye perspektiver for 1. Trimester screening og brug af biomarkører til diagnostik og korttidsprædiktion af præeklampsi. Og bliv opdateret på seneste nyt om Magnyl-dosering til risikopatienter- lige til at implementere i klinikken. Gæst: Marianne Johansen, Berit Woetmann Pedersen og Lisa Persson Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by bakkestrøm Produktion: Moster Bob Film og Kommunikation

  • Biologisk Medicin og graviditet

    22/05/2018 Duration: 14min

    Hvem har brug for biologisk medicin i graviditeten og hvordan skal vi forholde os under amning? Bliv klogere på den spritnye guideline "Biologisk medicin og graviditet" med Overlæge Lone Storgaard. Gæst: Lone Storgaard Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Lyddesign: Lyd by bakkestrøm Produktion: Moster Bob

  • CA125 – for og imod!

    26/02/2018 Duration: 20min

    Ovariecancer rammer 550 kvinder årligt og opdages ofte i et stadie, hvor vi ville ønske, vi havde opfanget sygdommen tidligere. Kursist og Ph.d., Suher Othman, fortæller om sit arbejde med biomarkøren CA125, og hvorfor den skiller vandene. Gæst: Suher Othman Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Produceret for FYGO af Produktionsselskabet Lyd by Baggestrøm

  • Sandbjerg bag kulissen – guidelinearbejdet

    19/02/2018 Duration: 22min

    Kom med til Sandbjerg – årets obstetriske guidelinemøde. Hvad trækker fagligt, kollegialt og karrieremæssigt? Og hvordan engagerer du dig? Gæster: Sarah Von Der Maase og Mathilde Holmskov Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Produceret for FYGO af Produktionsselskabet Lyd by Baggestrøm

  • Gentagne aborter: Hvad stiller vi op, og hvor går forskningen hen?

    16/12/2017 Duration: 18min

    Hvorfor ved vi så lidt om spontane aborter? Hvilken udredning sender vi abortus habitualis kvinderne til? Og hvor går forskningen hen? Gæst: Henriette Svarre Nielsen, overlæge og leder af Enheden for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet Vært: Ninna Hinchely Ebdrup Produceret for FYGO af Produktionsselskabet Lyd by Baggestrøm