Grønlandske Livshistorier

#5 Winnie Harder Evaldsen, 32 år - job, børn, bio og kaffemik

Informações:

Synopsis

Et helt almindeligt hverdagsliv i Nuuk med otte til fire job, børn og kaffetræf. Sådan betegner Winnie Harder Evaldsen sin hverdag. Da hun var 24 fik hun kræft og rejste gennem flere år hver tredje måned til København for at blive behandlet. Winnie Harder Evaldsen er ansat som aviskoordinator i Brugseni – den grønlandske afdeling af Coop. Hun har ansvaret for Brugsenis tilbudsaviser. Der er en tilbudsavis til de større byer, hvor Brugseni er så stor, at der er plads til at have en slagterafdeling. Her er samme slags medister, kalvekoteletter og hakket fars som i enhver dansk Coop-butik. Men i tilbudsaviserne til de mindre byer og bygder er der kun frossen kød, fordi de ikke har egen slagter. Selv om de fleste varer er de samme som i en dansk Coop-butik, så har Brugseni sit helt eget grønlandske islæt. Der kan være tørrede amasetter, tørret torsk, rensdyrkød og skibskiks på forsiden. Når Winnie får fri fra sin arbejdsplads, der ligger midt i Nuuk, går hun fra kontoret og hjem til sit hus. Afstanden er ikke så