Poptillægget

Der er noget særligt ved at læse i vintermånederne, hvor vi går i hi og bliver introspektivt optagede af livets mystik. Og netop derfor føles det helt rigtigt at læse en bog, der er så asketisk i sin form som romanen ’Jeg som aldrig har kendt mænd’ af Jacqueline Harpman. Romanen udkom i 1995 og har i årtier har levet et stille liv i den litterære understrøm, men er pludselig, tre årtier senere, blevet et globalt følelseschok på Booktok, fælleskabet på de unges sociale medie TikTok. Det er en roman, der på overfladen er kort, næsten nøgen. Men den åbner et rum af eksistentiel rædsel, søgen, frihed og en kvindelig erfaring, der bliver siddende i kroppen, længe efter man har slugt bogen. I denne fjerde udgave af bogklubben skal vi tale om, hvorfor man kan holde ud af at læse en bog, der giver så lidt håb til læseren og tvinger os til at