Poptillægget

»Jeg er vanvittigt rasende, jeg er deprimeret og græder hver dag«, »Jeg er traumatiseret« og »Jeg vil bare have mit liv tilbage« er bare nogle af de voldsomme budskaber, popstjernen Britney Spears i sidste uge havde til verden og den californiske ret, der i 2008 satte hende under administration og udpegede hendes far Jamie Spears til hendes formynder med magt til at kontrollere alt fra hendes økonomi, til om hun må køre bil, blive gift eller få børn. I en 24 minutter lang mundtlig erklæring rasede hun mod sin far, sin familie, retten og den advokat, som hun ikke selv har fået lov at vælge. Det var en rasende, ulykkelig men afklaret Britney, hvis hovedærinde med erklæringen er – uden yderligere evalueringer – en gang for alle at blive fri. I dag skal vi tale om millennium-popstjernen over dem alle, en eminent kunstner og performer, der kom til at definere en hel popgeneration, men som endte med at bukke under for en grænse- og nådesløs medieoffentlighed og falde fra piedestalen, som et ægte, sårbart menneske.