Filmmagasinet Nosferatu

Informações:

Synopsis

På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.

Episodes

  • Når serier bliver til film, og film bliver til serier

    30/09/2023 Duration: 01h51min

    Efter en dejlig lang sommerferie er Nosferatu nu tilbage! Vi skyder semestret i gang ved at dykke ned i et ganske særligt fænomen, som har eksisteret længe, men som er blevet mere prominent i nyere tid med streaming og et stigende antal cinematiske universer på tværs af medier. Der er tale om sammensmeltningen mellem TV-mediet og filmmediet, som længe har været to vidt forskellige verdener, men som en gang i mellem overlapper. Det kan være, når en populær serie får banket et ”The Movie”-stempel i slutningen af sin titel og derefter blive distribueret til filmmarkedet, eller når multimediefirmaer vil udnytte en filmseries popularitet ved at skabe spin-offs til TV-markedet. Der er masser af eksempler på fænomenet, og vi dykker ned i nogle af de mest spændende, samtidig med at vi vurderer, hvad der skal til for succesfuldt at oversætte det ene format til det andet – og hvornår det bliver for meget (host, host, Marvel og Star Wars). Værter: Otto Troels-Smith, Andrea Vibenfeld og Benjamin Vang Blaakilde

  • Live-special! NosferatUge 3: Gode og dårlige slutninger

    18/08/2023 Duration: 01h52min

    Filmmagasinet Nosferatu har i denne uge overtaget sendefladen for Manfred, og har sendt morgenradio mandag til fredag. I dette afsluttende afsnit af NosferatUge 3 kunne det derfor ikke være mere passende end at snakke om gode og dårlige slutninger i film og serier. Vi kommer bredt omkring alt fra Pretty Little Liars, Avengers og Dune - Part 1. Værter: Sara Sund Madsen, Benjamin Blaakilde, Mathias Hilkøb og Amalie Isen

  • Live-special! NosferatUge 3: Filmfestivaler og prisuddelinger

    17/08/2023 Duration: 01h51min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. Det er fjerde dag af NosferatUge 3, og vi diskuterer filmfestivaler samt prisuddelinger på national og international plan. Vi runder betydningen af at blive nomineret til en festival vs. prisuddeling, snakker om forskellene på dem og om der overhovedet er nogen værdi i at følge med i hvem der er nomineret og i sidste ende vinder de prestigefyldte priser. Værter: Sara Sund Madsen, Lennon Dikov, Ida-Maria Razak, Niels Otto Olsen Relsted

  • Live-special! NosferatUge 3: Barbenheimer

    16/08/2023 Duration: 01h47min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. På tredje dag af NosferatUge 3 reflekterer vi over filmfænomenet “Barbenheimer” og diskuterer de to film ‘Barbie’ og ‘Oppenheimer’, der havde samme premieredag. Efter et kort nyhedsindslag med både væsentlige og personlige nyheder diskuterer vi de to film og deres ligheder og forskelle samt fremtiden for biograferne efter succesen af Barbenheimer. Værter: Sara Sund Madsen, Benjamin Blaakilde og Amalie Isen

  • Live-special! NosferatUge 3: Nosferatu gør status på filmåret 2023

    15/08/2023 Duration: 01h50min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er dag nummer to i Filmagasinet Nosferatus tredje "NosferatUge", en hel uge af hyggelige filmdiskussioner og enkelte nyheder. Efter et kort nyhedsindslag om krokodiller, superyachter og en enkelt fisk i Vejle Fjord, gør vi status over filmåret 2023 og ser først tilbage og så en lille smule frem. Vi vender, hvilke film fra den første halvdel af 2023, som vi var vilde med, hvilke overraskede os, og hvilke vi var totalt skuffede over. Til sidst kigger vi på de film, som (forhåbentlig) kommer i den sidste halvdel af 2023, og hvad vi har af forventninger til dem. Værter: Ida-Maria Razak, Sofie Rechendorff Andersen og Benjamin Vang Blaakilde

  • Live-special! NosferatUge 3: Pride Week og Queer Repræsentation

    14/08/2023 Duration: 01h50min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er det første dag i Filmagasinet Nosferatus tredje "NosferatUge", en hel uge af hyggelige filmdiskussioner. I anledningen af Copenhagen Pride Week snakker vi i dag om queer repræsentation, hvad der virker og hvad der mangler. Vi kommer ind på spørgsmål som: Giver det mening stadig at tale om queerbating? Hvorfor skal Scarlett Johansson ikke spille transkønnet mand? Og hvordan kan vi bekæmpe dårlige queerstorylines i film with the power of numbers? Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted

  • Live-special! NosferatUge 2: Filmanbefalinger

    21/07/2023 Duration: 01h48min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I ugens sidste program snakker vi filmanbefalinger til sommeren, der spænder fra alt som 80'er film om aliens og kapitalisme til moderne actionbrag og økokritik. Værter: Niels Otto og Lennon Dikov

  • Live-special! NosferatUge 2: NosferaTour de France og Wimbledon

    19/07/2023 Duration: 01h42min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. Velkommen til 3. etape af årets NosferaTour! Dagens emne er sommerens to store sportsbegivenheder, Tour de France og Wimbledon.  Hør med når vi snakker om kampen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, og resten af feltet med Sepp Kuss, Wout van Aert og alle de andre. Værter: Amalie Isen, Mathias Hilkøb og Sara Sund Madsen

  • Live-special! NosferatUge 2: Ghibli og Hayao Miyasaki

    18/07/2023 Duration: 01h47min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I anledning af Miyasaki og Ghibli næste film "The Boy and The Heron" snakker vi i dag om Studio Ghibli. Med fokus på "Kiki den lille heks", "Prinsesse Mononoke" og "Når vinden rejser sig", diskuterer vi den fantasifulde verden i Ghibli film og Hayao Miyasaki selv. Værter: Amalie Isen, Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted.

  • Live-special! NosferatUge 2: Strejke i Hollywood

    17/07/2023 Duration: 01h47min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5 eller på uniradioen.dk i timerne 10-12:00. I dag er det første dag i Filmagasinet Nosferatus andet "NosferatUge", en helt uge af hyggelige filmdiskussioner. Vi havde først planer om at snakke om Narnia-trilogien, men vælger på grund af strejken i Hollywood ikke at diskutere nogen film produceret af de store studier i dag, men i stedet at snakke om hvorfor skuespillere og manusskriptforfattere i Hollywood strejker. Vi kommer ind på alt fra de direkte årsager de strejkende kæmper for, til vores egne problemer over Hollywood i dag. Værter: Amalie Isen, Sofie Rechendorff Andersen, Lennon Dikov, Niels Otto Olsen Relsted

  • Den store Black Mirror-turnering

    24/06/2023 Duration: 01h44min

    Er man typen, der er bange for kunstig intelligens, internettet eller overvågningssamfundet, kan Black Mirror godt være en uhyggelig omgang. Som en spirituel efterfølger til Twilight Zone har antologiserien fra Netflix cementeret sig som en af de største referencerammer, når det kommer til samfundsspidende hverdags-sci-fi, og er generelt en af de bedste serier fra det 21. århundrede. Med en ny sæson og 22 vidt forskellige episoder at tage af har vi sat os for at kåre det ultimativt bedste afsnit i Nosferatus store Black Mirror-turnering. Værter: Nandi Botha, Sif Sneum og Benjamin Blaakilde

  • Kom i sommerstemning med Nosferatu

    19/06/2023 Duration: 01h36min

    Rejs med Nosferatu på sommerferie, hvor vi diskuterer sommerstemning og ferie på film. Vi tager en pause fra eksamenerne og giver jer inspiration til den ultimative sommerferie-film. Kufferten er pakket med sommerromancer, familiedrama og venskab, når Amalie og Sara tager turen fra de klassiske ungdomsferier i “High School Musical 2” og “The Sisterhood of the Traveling Pants” til de idylliske ferier i Italien og Wien med “Call Me By Your Name” og “Before Sunrise”. Til sidst giver vi yderligere to bud på film, der kan tilføjes til watch-listen. Værter: Amalie Isen og Sara Sund Madsen

  • Er Indiana Jones den ultimative actionhelt?

    13/06/2023 Duration: 01h40min

    Der er dømt action, adventure og arkæologi, når Nosferatu i denne uge tager fedoraen på og svinger med pisken, mens vi dykker ned i en af de nok bedste filmserier nogensinde. Siden sin introduktion med ’Raiders of the Lost Ark’ fra 1981, er navnet Indiana Jones blevet synonymt med storslået eventyr. Årtier senere, efter tre efterfølgere på det store lærred (med endnu en i horisonten), har dette hjertebarn fra Steven Spielberg og George Lucas begejstret og betaget publikum over hele kloden i 42 år. Som opvarmning til den kommende 5. film, ’The Dial of Destiny’, tager tre fans fra Nosferatu-redaktionen et ekstra kig på de fire første film og diskuterer deres vilde eftermæle i populærkulturen. Værter: Andrea Vibenfeld, Alexander Bendtsen og Benjamin Blaakilde

  • Nosferatu hopper ned i popkulturssumpen med The Muppets

    06/06/2023 Duration: 01h11min

    Det er tid til at spille musikken, det er tid til at tænde lyset! Det er tid til at møde The Muppets! I anledning af den nye Disney+ serie, Muppets Mayhem, hopper Nosferatu i denne uge nede i sumpen af popkultur omhandlende alt Muppets. Der bliver snakket det originale Muppet-show til Jim Henson til Disneys opkøb af Muppet Studio, hvor værterne sætter ord på dukkernes magi, og hvorfor alle kan blive underholdt af Kermit the Frog og co. - ikke kun børn. Til sidst caster vi vores helt egne Muppets-film; med blandt andet Casablanca, Fight Club og The Truman Show. Værter: Ida De Coninck Hugge, Jonas Ernst Monty og Lennon Dikov

  • Spænd sikkerhedsselen når Nosferatu navigerer rundt i Fast-sagaen

    27/05/2023 Duration: 01h22min

    Med fuld fart frem og uden GPS navigerer Nosferatu sig igennem Fast & Furious-universet, dens mange karakterer, og selvfølgelig dens biler. Den nye film i serien 'Fast X' er lige rundt om hjørnet, og derfor sætter Mathies, Sara og Amalie sig i Vin Diesels sæde og tænker over fremtiden for Fast-sagaen. Vin Diesel, Paul Walker og Co. bliver diskuteret når værterne stiller spørgsmål til plot og sammenhæng, men roser musik og action.

  • Nosferatu sætter madfilm på menuen

    23/05/2023 Duration: 01h26min

    Det siges, at vi spiser med øjnene. Hvis det er sandt, hvad sker der så, når film og mad mødes? I dette program smager Nosferatu på filmmediets kulinariske univers, hvor vi undersøger, om der findes en opskrift på madfilm. Så tag med på en gastronomisk rejse til Frankrig, Japan og Norden, når vi forsøger at finde filmen med de mest appetitvækkende retter. Velbekomme! Værter: Andrea Vibenfeld, Ida-Maria Razak og Niels Otto Olsen Relsted

  • En verden af Disney-genindspilninger

    12/05/2023 Duration: 01h52min

    Disney har tryllebundet publikum i næsten 100 år. Deres powerhouse har altid været animation, men de har i de sidste knap 15 år forgrenet sig til mere og mere såkaldt ”live-action”. Ikke at de ikke har lavet film i live-action før; forskellen er, at de nu er i et voldsomt genindspilningshumør, hvor de tager eksisterende animerede klassikere og forvandler dem til live-action med… lad os sige svingende kvalitet. Vi tager i denne uge et kig på den af og til bekymrende tendens, som dog har nogle få lyspunkter. Værter: Nandi Botha, Sif Sneum og Benjamin Blaakilde

  • Hvem var James Dean egentligt?

    09/05/2023 Duration: 01h31min

    Hvem var James Dean egentlig?... Lev stærkt. (Lav tre film). Dø ung. Dette er mottoet for popkulturikonet og filmstjernen: James Dean. Næsten 70 år efter sin død i 1955 er James Dean stadig et velkendt navn. Men hvorfor? Der snakkes både "East of Eden", "Rebel Without a Cause" og "Giant" men også om den rebelske James Dean. Vær med når Sara, Mathies, og James Dean-entusiasten Amalie dykker ned i James Dean og den korte men famøse filmkarriere.

  • Er Nicolas Cage vores Dracula?

    01/05/2023 Duration: 48min

    Filmmagasinet Nosferatu er i sit rette element, når vi anmelder den biografaktuelle ‘Renfield’ og stiller spørgsmålet, om der stadigvæk er bid i Dracula eller om han er blevet en bleg tandløs omgang?  Bevæbnet med enten hvidløg, kors og spyd eller lange sorte kapper og sort brillantinehår, søger vores fire værter efter svaret i Draculas udvikling på det store lærred og giver deres besyv på hvilken skuespiller der er alletiders Dracula! Værter: Andrea Vibenfeld, Ida-Maria Razak, Mathias Hilkøb og Niels Otto Olsen Relsted

  • MÅÅÅÅL! Nosferatu skyder sportsfilmen over stregen

    21/04/2023 Duration: 01h28min

    Tårer og jubel, sejre og nederlag, hårde lektioner og søde triumfer - sportsfilm kan være lige så følelsesmæssigt belastende for publikum, som de er fysisk udmattende for skuespillerne. Subgenren er hjemsted for nogle af de mest effektive og spændende narrativer, der findes. En underdog, der presser sig selv for at opnå den ultimative drøm, er i sagens natur bevægende, og denne ønskeopfyldelse er en integreret del af sportsfilmformlen. At se nogen realisere en drøm er en inspirerende følelse og en påmindelse om, hvad der er muligt. Vi dykker ned i nogle af vores yndlingsfilm indenfor genren, som tager os forbi alt fra den italienske hingst til den surfende pingvin. Værter: Nandi Botha, Sif Sneum og Benjamin Blaakilde

page 2 from 8